Kendte17. september 2019

Rosenkrantz-Theil køber 12-værelsers lystgård med Nets-millionær

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har sammen med kæresten, rigmanden Lars Bernhard Jensen, købt en del af Bogø.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rosenkrantz_theil.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Engang drømte Pernille Rosenkrantz-Theil om et klasseløst samfund og kæmpede imod kapitalisterne.

Nu har den 42-årige undervisningsminister købt en lystgård på Bogø sammen med kæresten Lars Bernhard Jensen, som sidder på en formue på mindst 30 millioner kroner – penge, der trillede ind på hans konto takket være et særdeles rundhåndet bonusprogram i betalingsservicevirksomheden Nets, hvor han indtil i år var chef.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/pjimage.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix, Privat)

47-årige Lars Bernhard (til højre) scorede en formue på Nets-bonusser – nu er han ansat i stormombruste Nordea. (Foto: Ritzau Scanpix, Privat)

Kæresteparrets lystgård ligger på en knap 4.000 kvadratmeter stor grund lige ud til vandet.

Det er billigt på Bogø; Pernille Rosenkrantz-Theil og Lars Bernhard Jensen har betalt beskedne 2.995.000 kroner for den 334 kvadratmeter store gård, der rummer 12 værelser.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/pernille_rosenkrantz_theils_nye_hjem_foto_boliga.jpg
 (Foto: Boliga)

Denne pragtfulde ejendom på Bogø tilhører nu Pernille Rosenkrantz-Theil og Lars Bernhard Jensen. Helle Thorning-Schmidt har også en lystgård på øen, der ligger mellem Møn, Sydsjælland og Falster. (Foto: Boliga)

Selv om Pernille med million-ministergagen og Lars Bernhard med monsterformuen snildt kunne have betalt ejendommen kontant, så har de i forbindelse med købet lånt 2.246.000 kroner i Totalkredit – til en negativ rente på 0,3414 procent.

Johanne viste vejen

Lars Bernhard har også betalt 105.000 kroner for halvdelen af den 1.383 kvadratmeter store byggegrund, som Pernille Rosenkrantz-Theil siden 2017 har haft i Borre på Møn.

Parret har nu sat grunden til salg for 250.000 kroner.

Den røde minister og den blå bankmand, der nu er chef i Nordea, bor ikke sammen endnu.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/pernille_rosenkrantz_theil_foto_jim_lyngvild.jpg
 (Jim Lyngvild)

Pernille Rosenkrantz-Theil – set gennem Jim Lyngvilds linse – fører sig her frem som en dronning. (Portræt: Jim Lyngvild)

Lars Bernhard, som fylder 48 år 20. september, købte sidste år en lejlighed på Frederiksberg. Den betalte han 6,9 millioner kroner for.

Pernille Rosenkrantz-Theil bor i en 207 kvadratmeter stor 5.-sals andelslejlighed – ligeledes på Frederiksberg, som suverænt er det dyreste sted i Danmark at købe fast ejendom.

Socialdemokraten Pernilles tidligere partifælle, Enhedslistens Johanne Schmidt Nielsen, viste i 2016 sine partikammerater vejen til et ubekymret liv i samfundets øverste sociale lag. Det skete, da hun og kæresten Casper Hyldekvist, som er medejer af et kommunikationsbureau, betalte 6.415.000 kroner for en villa i Valby.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/johanne_schmidt_nielsen_foto_morten_plank.jpg
 (Foto: Morten Plank)

Enhedslistens tidligere politiske leder Johanne Schmidt Nielsen, 35, beviste i 2016, at man sagtens kan være tomatrød og solidarisk og samtidig bo som de rige. I dag er hun generalsekretær i Red Barnet. (Foto: Morten Plank)

Sponsoreret indhold