Kendte16. november 2021

Renée Zellweger flytter tættere på kæresten: Nu er de naboer

Det er kun en måned siden, skuespillerinden kunne sætte sin dyre millionvilla til salg, og nu tyder meget på, at hun og tv-kæresten er klar til at leve under samme tag
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er ikke længe siden, den 52-årige ”Bridget Jones”-skuespillerinde Renée Zellweger valgte at sætte et ”til salg” skilt på sit 6 millioner dyre Los Angeles hjem.

Hurtigt herefter begyndte rygterne er florere om, hvorvidt salget af huset skulle ske, fordi hun og tv-vært kæresten Ant Anstead var klar til at flytte ind under samme tag.

Noget, som det amerikanske medie TMZ dog efterfølgende lærte, ikke umiddelbart passede.

Helt tæt på

Men nu ser det altså ud som om, at det endnu nyforelskede par, der første gang blev rygtet sammen tilbage i juni måned, alligevel ønsker at øve sig lidt på, hvordan det vil være at være tættere på hinanden.

Ifølge TMZ har Zellweger nemlig valgt at leje intet mindre end en femværelses bolig til 30.000 dollars om måneden, hvilket svarer til knap 195.000 danske kroner. Og boligen ligger placeret på den modsatte vej af, hvor kæresten lige nu residerer i Laguna Beach.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega620281_030.jpg
 Foto: MEGA

Foto: MEGA

Kilder tæt på parret fortæller det amerikanske medie, at det hjem, hvor Ant Anstead lige nu bor, det skal renoveres fra top til tå, og at han, imens arbejdet pågår, skal bo sammen med skuespillerinden i lejeboligen.

Herefter er tanken, at de begge to skal flytte ind i det nyrenoverede hjem sammen.

Hverken tv-værten eller skuespillerinden har endnu selv kommenteret på de mulige flytteplaner, men meget tyder altså på, at de har tanker om for alvor at slå pjalterne sammen.

Dog forlyder det, at renovationen af parrets kommende hjem vil blive filmet og brugt i programmet ”Property Brothers”, og her kunne tv-værten altså meget vel for første gang sætte ord på tankerne og drømmene om huset, og hvem der skal bo der, når det står klar igen.

Snaveri på stranden

Det var tilbage i slutningen af juni måned, overskrifterne for første gang begyndte at lyde på, at den 52-årige skuespillerinde skulle have fundet kærligheden til den 10 år yngre tv-vært, Ant Anstead.

Siden er de to ad flere omgange blevet spottet sammen på hyggelige dates, herunder blandt andet i juli måned, hvor de ikke kunne holde deres læber fra hinanden.

Artiklen forsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega772131_004_2.jpg
 Foto: MEGA

Foto: MEGA

Dog gik der flere måneder, før Anstead i oktober kunne bekræfte forholdet til Zellweger. Det gjorde han med endnu et hedt kys, som han delte med sine mere end 425.000 følgere på Instagram.

Sponsoreret indhold