Kendte11. juni 2024

Regner Grasten om Martin Brygmann: - Hvor idiotisk kan man være?

Den kendte filmproducent har meget ondt af Brygmanns familie og opfordrer til et opgør med den opførsel, som nu igen er blevet afsløret i DR-dokumentaren "Sexisme i musikbranchen"
Regner Grasten er som talrige andre danskere chokeret over afsløringerne.
Regner Grasten er som talrige andre danskere chokeret over afsløringerne.
 Foto: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Martin Brygmann færdig i "Far til fire"

- Hvis det er rigtigt … hvor idiotisk kan man være?

Så kort og præcist lød det tidligere i dag fra en af Danmarks bedst kendte filmproducenter, Regner Grasten, da SE og HØR mødte ham til bisættelsen af pr-profilen Christel Hammer. Og spurgte ham ind til den meget omtalte DR-dokumentar "Sexisme i musikbranchen":

- Man skal tænke på konsekvenserne og på sin familie, lød svaret omgående fra Regner Grasten, der dog ikke haft Brygmann på sine filmset.

Alligevel har sagen ramt ham dybt.

- På mange måder synes jeg, at det er synd for ham, fordi han kommer sikkert fra en tid, hvor man ikke tog det seriøst nok, ikke?

- Det er jo bare ikke i orden. Jeg synes, det er synd for hans familie.

- Det er forfærdeligt, og generelt kan jeg slet ikke forstå det, at man ikke har respekt for kvinder.

- Det gælder alle de historier, vi hører, mener Regner Grasten.

Og han har særligt svært ved at forstå, at vi igen skal høre om sexisme i et kreativt miljø som musikbranchen er.

- Med de konsekvenser, det har, er der måske en del, som bør tænke sig om. Fordi det har jo enorme konsekvenser både for familien, arbejdet og fremtiden. De er praktisk taget uoverskuelige.

- Det er også utroligt, at vi nu hører om det igen. Det bliver bare ved med at komme. Derfor tænker jeg også: Hvornår stopper det? Og hvorfor er der ingen respekt?

Regner mødte op til bisættelsen med sin kone, Tove Lervad Grasten.
Regner mødte op til bisættelsen med sin kone, Tove Lervad Grasten.
 Foto: Kaspar Wenstrup

- Har det altid været vigtigt for dig på dine produktioner?

- Ja, både for kvinderne og børn. Og bare respekt for hinanden. Derfor forstår jeg heller ikke, hvorfor det her bliver ved med at dukke op.

- Jeg håber virkelig, at det er et wakeupcall, siger Regner Grasten, der dog glæder sig ved, at den danske filmbranche ifølge ham er mere forskånet for den slags sager. Angiveligt fordi der sidder flere kvinder i toppen.

- Selvfølgelig er der også brodne kar i filmbranchen også, men vi er ikke i nærheden af musikbranchen, der åbenbart er så mandsdomineret.

- På de fleste ledende poster i filmbranchen sidder kvinder. Jeg er selv gift med en (hans kone,red.), forklarer han og fortæller, at hans datter ligeledes arbejder som instruktør.

Sponsoreret indhold