Kendte9. september 2023

Præstationspres og angst får Jasmin Gabay til at trække stikket: – Jeg er nede

Der bliver radiotavshed fra "Den store bagedyst"-stjernen Jasmin Gabay, der har brug for at lade op
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
TwerkQueen udfordrer "Bagedyst"-Jasmin til Zulu Awards 2020.
 Video: SE og HØR

Jasmin gabay har de sidste fire år ikke været offline i mere end 24 timer. Heller ikke da loftet faldt ned, hun fødte sin søn, eller da hun fik lavet bryster.

Men nu er det tid til netop det. At trække stikket og dermed vejret.

LÆS OGSÅ: Jasmin Gabay åbner kvindeklub

Det fortæller "Den store bagedyst"-stjernen til sine godt 61.000 følgere i et offentligt opslag på Instagram – det medie, hun nu har sat på pause.

– Jeg er nede. Ikke generelt, men over mit arbejde herinde, skriver Jasmin Gabay blandt andet.

Hun understreger, at det er et privilegium at arbejde som influencer og få løn for at dele indhold på Instagram. Det er også en af grundene til, at det er svært for hende at fortælle, at hun nu har brug for en pause.

– De seneste måneder har presset gnavet i mig. Det sætter sig som angst og tårnhøje forventninger, jeg ikke kan indfri, beskriver kagedronningen.

Jasmin Gabay deler et ærligt opslag om grunden til en insta-pause.
Jasmin Gabay deler et ærligt opslag om grunden til en insta-pause.
 Foto: Dan Mariegaard

Jasmin Gabay fortæller, at hun ikke lider af konstant angst, men at det også er en af grundene til, at hun har svært ved at være til stede på Instagram lige nu. Fordi hun kun føler, der er plads til dem, der er i den ene eller anden ende af skalaen.

Hun beskriver, hvordan hun mærker, at hun skal dele ud af større og større personlige problemer for at tilfredsstille algoritmen på det sociale medie.

– Jeg ved udmærket, hvad der "præsterer" af personlige ting. Det bliver mere og mere ekstremt. Nogle trives med det. Jeg har det, som om jeg er vokset fra en kasse og nu ikke kan finde ud af at passe ind eller tilpasse mig. Jeg har ikke lyst.

Sangerinden vil stadig gerne dele, men det bliver altså efter en pause af en til to ugers længde.

Sponsoreret indhold