Kendte2. september 2021

- Oprah er så falsk, som man kan blive

Rose McGowan har riven ude efter talkshowstjernen Oprah, som hun blandt andet kritiserer for at være venner med Harvey Weinstein.
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/2010/kendte-udland/december/winfreyikkelesbisk-jpg.jpg
 Foto: All Over

Kritikken regner endnu engang ned over den verdenskendte talkshowvært Oprah Winfrey.

Denne gang er det skuespiller Rose McGowan - som betragtes som en af de store stemmer inden for #MeToo-bevægelsen - der udpeger Oprah som falsk og hyklerisk.

Det sker på Twitter, hvor enhver stjerne med respekt for sig selv ved, at man kan få sine budskaber bredt ud i verden.

- Jeg er glad for, at flere ser den grimme sandhed om Oprah, lægger Rose McGowan ud i sit tweet om tv-stjernen.

- Jeg ville ønske, hun var ægte, men det er hun ikke.

- Fra at være venner med Harvey Weinstein til at svigte og ødelægge Russel Simmons ofre: Hun går op i at støtte en syg magtstruktur for sin egen personlige vinding.

- Hun er så falsk, som man kan blive.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

For at afslutte tweetet, har Rose McGowan tilføjet hashtagget #lizard.

Som fotoillustration har seriestjernen, som vi blandt andet kender fra "Heksene fra Warren Manor", vedhæftet et billede af Oprah Winfrey, der kysser Harvey Weinstein på kinden.

Fotoet stammer fra januar 2014 og blev taget under Critics Choice Movie Awards, som fandt sted, inden Harvey Weinstein for alvor blev skandaleramt.

Flere Twitter-brugere støtter Rose McGowans angreb på Oprah Winfrey, mens andre peger på, at hun langt fra er den eneste kendis, der har optrådt på billeder med den store filmproducer.

I februar 2020 blev han kendt skyldig i to overgrebssager, mens Russel Simmons er blevet beskyldt for voldtægt af 20 kvinder.

Oprah Winfrey selv har ikke svaret på angrebet.

Sponsoreret indhold