Kendte8. marts 2021

Oprah får høvl: Du afbryder!

Flere er frustrerede over, at Oprah Winfrey ikke lod Meghan og Harry afslutte deres sætninger
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/design_uden_navn_17.png
 Foto: Presse-fotos.dk

Oprah Winfrey får en blandet omgang reaktioner efter det kontroversielle interview med Meghan Markle og prins Harry, der blev vist søndag aften i USA.

På de sociale medier er der på den ene fløj dem, der er helt vilde med hendes interviewteknik, mens den anden lejr mener, at hun var alt for slem til at afbryde undervejs, skriver Daily Mail.

Hun får blandt andet kritik for, at hun tager for meget plads, og at hendes tanker og reaktioner på 36-årige Harry og 39-årige Meghans vilde afsløringer fylder alt for meget.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mega737469_006.jpg
 Foto: MEGA

Meghan Markle og prins Harry havde virkelig noget på hjerte, da de blev interviewet af Oprah Winfrey. (Foto: MEGA)

På Twitter er der det ene tweet efter det andet fra frustrerede seere, der føler, at Oprah Winfrey afbryder Harry og Meghan midt i deres sætninger.

Artiklen fortsætter under tweetene ...

Oprah Winfrey får dog også ros med på vejen, for hun får bestemt også sandheder på bordet fra parret.

Hun får blandt andet ros for at presse Meghan til at sætte flere ord på sine påstande i et forsøg på at få detaljerne frem i lyset.

Artiklen fortsætter under tweetene ...

Det er bestemt ikke småting, der bliver fortalt i det eksplosive interview.

Blandt andet indrømmer Harry og Meghan, at det var rent spil for galleriet, da de blev gift under et stort og tv-transmiteret bryllup i maj 2018, at Meghan har overvejet selvmord, og hvordan det var Kate, der fik fik Meghan til at græde.

I den mere nuttede afdeling afslører parret også kønnet på deres kommende baby.

Du kan selv bedømme, om du synes den legendariske talkshowsvært ikke lader parret tale ud, eller om hun netop skubber dem i den rigtig retning, når det længe ventede interview bliver vist i på dansk tv mandag aften klokken 21 på TV 3 - herefter på Viafree.

Sponsoreret indhold