Kendte7. september 2021

Nynne og Robert uenige: Dramaet eksploderer

Eksparret er langtfra enige om, hvad der er sket mellem dem på deres voldsferie i Spanien. Robert siger slåskamp, Nynne siger selvforsvar
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Skuespilleren Robert Hansen, 41, har for første gang siden voldsanklagerne fra ekskæresten givet sin version i et interview med SE og HØR.

De blå mærker, som Nynne Larsen viser frem, stammer fra en ferie i Spanien, som endte i alt andet end sangria, siesta og solskin.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/nynne_2.png
 (Foto: Privat)

På de sociale medier har Nynne delt flere billeder af sit forslåede ansigt, hvilket har ført til stor opbakning fra hendes følgere. (Foto: Privat)

– De blå mærker er fra Spanien, hvor vi begge to endte i spjældet, fordi vi var kommet op at slås. Da politiet kom, stod hun og slog mig i hovedet med en iPhone, så blodet sprøjtede, forklarer Robert til SE og HØR.

Han afviser ikke at have slået sin nu tidligere kæreste. Men han husker ikke, hvem der slog først.

– Vi sloges jo den dag. Begge to. Vi lå og snakkede med hinanden i cellen bagefter om, hvem der egentlig slog først. Det er fuldstændig vanvittigt, udbryder han.

– Men der var en grund til, at hun også røg i cellen.

Slog med guitar

Det påståede slagsmål i Spanien er dog ikke første gang, Robert har lagt hånd på Nynne.

Det fortæller Nynne til SE og HØR.

Flere måneder forinden skulle skuespilleren have tævet hende med en guitar, men det har Robert ikke meget at sige til.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/robert.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Robert Hansen er ikke enig i Nynnes udlægning af sagen. (Foto: Dan Mariegaard)

– Hun har hele tiden en historie om, hvor jeg har slået hende. Hun har også den historie om en guitar, siger han og fortsætter:

– Prøv at høre, jeg har ikke nogen kommentarer. Jeg kan ikke retfærdiggøre at slå nogen, slet ikke en kvinde.

På de sociale medier har “Anja og Viktor”-stjernen også brudt tavsheden efter en uge i en bragende shitstorm.

Her har Robert delt en besked fra en følger, som påstår, at Nynne udelukkende har delt billedet af sit forslåede ansigt og sin historie for at få flere følgere.

Jeg er rasende over, at der skal stilles tvivl om det, jeg siger. Hvorfor kryber han ikke til korset og siger, at det, han har gjort, er forkert? Han skal ikke få det til at fremstå, som om jeg lyver, lyder det fra en rasende Nynne Larsen, 26, til SE og HØR, efter Roberts påstande om en lige slåskamp.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/nynne_3.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

Nynne holder fast i, hun kun har slået igen den ene gang i Spanien. (Foto: Lars H. Laursen)

Den populære influencer og tidligere reality-deltager holder fast i, at hun forsvarede sig selv på ferien i Spanien.

Og det var for første gang, hun slog igen på Robert.

– Han slog mig i Spanien, hvor jeg sparkede ham i skridtet og slog ham i ansigtet. Det er første og eneste gang, jeg har slået ham, og det var for at forsvare mig selv, siger Nynne og uddyber:

Mere kan jeg ikke huske. Formentlig på grund af den hjernerystelse, jeg fik fra den episode.

Tæsk på børneværelset

Over for SE og HØR benægter Robert ikke, at han har slået Nynne før deres ferie til Spanien.

Den 26-årige tv-kendis forklarer, at skuespilleren flere gange har lagt hånd på hende, og at hun har sit på det rene.

– Der er jo nok en grund til, at han endnu ikke har sagt, at mine udtalelser er ukorrekte. Han har tæsket mig med en guitar, og han har tæsket mig inde på børneværelset. De gange er jeg flygtet ud af lejligheden, afslører Nynne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/nynne_1.jpg
 (Foto: Gregers Overvad)

Undervejs i forholdet prøvede Robert og Nynne at få alt til at se ud til at være et glansbillede, selv om det hele krakelerede i vold og misbrug under facaden.
De nåede at være kærester i et år, hvor de gik fra hinanden ad flere omgange. (Foto: Gregers Overvad)

– Det er aldrig mig, der starter. Det sker, når han er påvirket af kokain. Undtagen den dag med guitaren, der var han halvfuld, slår Nynne fast.

Nynne giver generelt ikke meget for Roberts forklaring.

Slet ikke hans postulat om, at hun udelukkende har delt billedet og sin historie for at få flere følgere på de sociale medier.

– Jeg kunne ikke finde på at gøre det for at få følgere. Det er også en sorg for mig, det her. Jeg har kærestesorger, slutter hun af.

Sponsoreret indhold