Kendte25. maj 2022

Nu er det officielt: Jacob Elordi og Olivia Jade ER kærester

Rygterne har spiret siden december, og nu kan det endelig bekræftes, at den 24-årige skuespiller har fundet kærligheden igen
Jacob Elordi
Jacob Elordi har igen fundet kærligheden, efter han brød med modellen Kaia Gerber i november sidste år.
 Foto: OConnor / AFF-USA.com / MEGA

Blot en måned efter, den 24-årige “Kissing Booth”-stjerne Jacob Elordi og modellen Kaia Gerber gik fra hinanden i november, blev han spottet sammen med den 22-årige influencer Olivia Jade.

Parret blev set nyde en hyggelig gåtur sammen med Elordis golden retriever, Layla, mens de efterfølgende nød en kaffe sammen.

Artiklen fortsætter under billedet

Jacob Elordi og Olivia Jade
Det var dette billede af Jacob Elordi og Olivia Jade, der i december fik rygterne til at løbe løbsk.
 Foto: Spot/Backgrid/Ritzau Scanpix

Siden faldt rygterne dog en anelse til jorden, da skuespilleren i marts endnu en gang lod til at nyde en hunde-date med modellen Bianca Finch.

Nu lader det til, at han og modellen blot var venner, for det amerikanske medie US Weekly kan bekræfte, at han og Olivia Jade i sandhed er blevet kærester.

– Indtil videre går det godt, og der er helt sikkert kemi mellem dem, kan en kilde tæt på det nyforelskede par fortælle.

Artiklen fortsætter under opslaget

Hverken Elordi selv eller skuespillerdatteren Olivia Jade har endnu selv kommenteret på deres forhold, men det er ikke længe siden, de endnu en gang blev set nyde en hyggelig stund med deres hunde sammen.

Lige så vel som, Jade tidligere på ugen blev set forlade Elordis hjem i sokker og sweatshirt.

Artiklen fortsætter under opslaget

Ifølge insideren tager dog både Elordi og Jade det nye forhold stille og roligt, da de begge nyligt var kommet ud af hver deres forhold, da de mødte hinanden.

For Elordi var det kun en måned efter sit brud med Kaia Gerber, at de to mødte hinanden. Mens det for YouTuberen var i august sidste år, at hun brød med sin kæreste, Jackson Guthy.

Skandaleramt familie

Trods Olivia Jade er et relativt kendt navn, da hendes mor er skuespillerinden Lori Loughlin, så blev hendes navn for alvor slået fast i 2019.

Det skete, efter hendes mor – og flere andre kendte navne – blev idømt fængselsstraf for at have snydt sine døtre ind på et prestigefyldt universitet.

I april 2021 kunne dog både Lori Loughlin og hendes mand, Mossimo Giannulli glæde sig over, at de var færdige med deres tid bag tremmer, og familien har siden så vidt muligt forsøgt at lægge skandalen bag sig.

Sponsoreret indhold