Kendte3. oktober 2019

Nicolas Bro bøvlede med kørekortet: Det tog 13 måneder

Den 47-årige skuespiller Nicolas Bro måtte gennemføre 50 køretimer, før han kunne sætte sig bag rattet.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nicolas_bro_1.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Tålmodighed er en dyd.

Det måtte Nicolas Bro sande, da han for to år siden besluttede, at han ville have kørekort i en alder af 45 år.

Det, som normalt tager et par måneder, blev nemlig en langvarig affære for skuespilleren.

– Det tog mig 13 måneder, og jeg havde 50 køretimer, afslører ”DNA”-aktuelle Bro til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/nicolas_bro_wen_3.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Du kan følge Nicolas Bro som retsmedicineren Jarl i ”DNA” på TV 2. Her spiller han over for Trine Pallesen, 50, og Anders W. Berthelsen, 49. (Foto: Kaspar Wenstrup)

– Jeg tror, det er, fordi jeg er i slutningen af 40’erne. Så jeg skulle bruge utroligt mange timers kørsel på at lære, at jeg ikke kan tage ansvar for hele trafikken.

Jeg synes, cyklisterne, bilerne og fodgængerne opførte sig råddent i trafikken, fastslår Nicolas.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/nicolas_bro_wen_2.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

– Jeg er god til at lære udenad, så jeg tænkte, det ville nok gå hurtigt med at få kørekort. Men jeg faldt i med begge ben på grund af min alder og forsigtighed. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Da han sammen med de andre køreelever skulle på førstehjælpskursus, så han, hvor galt det kan gå i trafikken.

– Vi så videoer med det ene trafikuheld efter det andet. Jeg var helt rystet af at se alle de uheld – det havde jeg ikke brug for som 45-årig.

Forsinket fører

Han bor i København med sin kone Theresa og deres 8-årige søn Dante. Derfor havde det ikke været nødvendigt for ham at tage kørekort tidligere.

– Jeg har aldrig haft lyst til at køre bil. Jeg bor i København og har det rigtig godt med at cykle rundt.

– Men sidste sommer skulle jeg spille på GrønnegårdsTeatret, og min familie skulle være i sommerhus – derfor ville jeg gerne tage kørekort, så jeg kunne køre frem og tilbage til sommerhuset, lyder det fra ham.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/nicolas_bro_tsl.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

I København er det som oftest hurtigst at komme frem på cykel. Men da hans kone Theresa Petersen og deres 8-årige søn Dante skulle i sommerhus, valgte Nicolas Bro at investere i et kørekort. (Foto: Thomas Laursen)

Da Nicolas tog den beslutning, var der mere end et halvt år, til han skulle bruge kørekortet, men det viste sig, at der slet ikke var tid nok.

– Jeg fik kørekortet i november sidste år, så jeg nåede det ikke til sommerferien, lyder det med et grin.

Vigtigst i verden

Da Nicolas Bro blev far til Dante, opdagede han en ændring i sit syn på livet.

– Når man er far eller mor, så bliver det helt tydeligt, at der er et andet levende menneske, der kommer i første række, erklærer Nicolas Bro.

I TV 2’s nye serie ”DNA” spiller han retsmedicineren Jarl, der er involveret i opklaringen af forsvundne børn. Han kan ikke bære tanken om, hvis det skulle ske for ham.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/nicolas_bro_foto_martin_dam_kristensen_tv_2.jpg
 (Foto: Martin Dam Kristensen / TV 2)

Nicolas Bro i rollen som retsmedicineren Jarl. Her ved siden af skuespilleren Louise Mieritz. (Foto: Martin Dam Kristensen / TV 2)

– Som menneske kan du ikke holde til at tænke på, hvordan det er. Det bliver man syg af.

Så man må forsøge at finde en balance og være til stede i sit eget liv og passe på sit eget barn.

Du kan følge Nicolas Bro i tv-serien ”DNA” hver mandag klokken 20 på TV 2.

Sponsoreret indhold