Nicklas Bendtners store familiesorg: Min far tog vores penge

(Foto: Jesper Sunesen)

Engang var han en vigtig spiller i hans karriere, hans fortrolige og en overgang endda også hans agent og direktør i hans firma.

Men i dag har Nicklas Bendtner ingen kontakt til sin far, Thomas Bendtner. Bruddet var kaotisk og smertefuldt for fodboldspilleren – og i sin nye bog ”Begge sider” vender Nicklas Bendtner gang på gang tilbage til det smertefulde brud fra – og forhold til – faderen.

Nicklas Bendtner fortæller ærligt i sin nye bog, hvordan han føler, at hans far har snyltet på hans karriere, og hvordan faderen på kynisk vis tog sønnens penge og stak dem i egen lomme.

Artiklen fortsætter under billedet...

Efter at Nicklas Bendtner brugte vinteren på at afsone sin voldsdom med en fodlænke om anklen, har han haft svært ved at komme tilbage på Rosenborgs førstehold. Og til sommer får han sparket ud af klubben.

I sin nye bog fortæller Nicklas Bendtner særdeles ærligt om sit liv. Foto: Dan Mariegaard

Blandt andet fortæller Nicklas Bendtner om dengang i 2014, hvor han begyndte at undersøge forholdene i sit smykkefirma, Noble by Bendtner, der på det tidspunkt havde eksisteret i tre år.

Thomas Bendtner havde været direktør i firmaet.

En advokat konkluderede, at ”der er blevet solgt uhyggeligt få smykker”, mens der til gengæld havde været ”et stort og voksende cashflow den anden vej. Ud af firmaet”.

Pengene havde faderen blandt andet brugt på hoteller, restauranter, luksusvarer og dyre flyrejser.

Desuden hev faderen et større kontantbeløb ud – et syvcifret beløb – der dog ikke kunne spores.

”Det er fremme i lyset nu, men det betyder ikke, at min far kommer krybende”, konstaterer Nicklas Bendtner i sin bog.

I bogen beskriver Nicklas Bendtner også andre pinefulde episoder, hvor hans far har raget til sig.

Artiklen fortsætter under billedet...

Nicklas Bendtners far, Thomas  Bendtner. Foto: Aller Media

Der var blandt andet dengang, hvor Nicklas Bendtner forærede sin lillebror Jannick billetter til Arsenals kampe, så han kunne sælge dem og få lidt ekstra lommepenge.

- Når han lavede 1.000 pund, tog min far de 500 uden først at spørge om lov. Han gjorde det bare. Sådan 'tak, dem snupper jeg'-agtigt. Hvem finder på det? Hvem tager penge fra sine egne sønner? Jeg fatter det seriøst ikke og jeg lover mig selv, at det ikke skal gå i glemmebogen, skriver Nicklas Bendtner i sin nye bog.

I samme kapitel sætter han også ord på, hvordan faderen kort efter forlod hans mor.

- Snart efter opdagede min mor, at han ikke befandt sig i den livskrise, som han ellers talte højt og længe om. Han havde bare fundet sig en yngre model.

 

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close