Kendte11. november 2021

Morten Münster om tabet af Albert Dyrlund: Det bragte os sammen igen

Efter et par år hver for sig, måtte den danske YouTuber-stab rykke tættere sammen igen, da en af Danmarks største indholdsskabere, Albert Dyrlund, omkom i Italien. Nu sætter hans kollega og gode ven, Morten Münster, ord på tragedien
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Egentlig var de gledet lidt fra hinanden.

24-årige Morten Münster og de gode venner, som han havde i den relativt lille YouTuber-miljø herhjemme.

Men da de i sommer pludselig fik den forfærdelige besked om den kun 22-årige Albert Dyrlunds død, fandt de sammen igen. Nu betød det sociale igen en hel del for den tæt sammentømrede flok.

Den unge Münster deltager i den kommende sæson af kendisflugten på TV – ”Jaget vildt” - som får premiere tirsdag den 11. november på Kanal 5 og Discovery+.

Og i den forbindelse møder han sammen med resten af Münster-familien SE og HØR.

Ringede med det samme

Han husker tilbage på tiden lige efter ulykken i Italien, hvor Albert Dyrlund styrtede ned fra en bjergskrant i det sydlige Tyrol.

- Det var meget tragisk. Jeg tror bare, det første vi gjorde, var at ringe til hinanden. Sorry, mor, siger Morten henvendt til moderen Hanne Münster, før han fortsætter:

- Men det skulle vi.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/20211111_dm_jaget_vildt_pressemoede_0040.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Morten og Hanne Münster skal jages vildt i den kommende sæson af Kanal 5-programmet (Foto: Dan Mariegaard)

Han fandt med det samme støtte hos i det gamle YouTube-slæng. De samme venner, der også kendte Albert Dyrlund godt.

- Det der var lidt vildt, det var, at vi ikke havde snakket sammen i to år, da det her skete. Da det skete, så begyndte vi ligesom at tale sammen igen, og vi mødtes og nu ses vi regelmæssigt.

Smuk begravelse

Morten Münster og kollegaerne har fundet sammen igen på baggrund af de tragiske omstændigheder. For eksempel har de aftalt at holde julefrokost sammen i år.

- Det har ført os sammen på en måde igen, hvor vi snakker om tingene. Jeg tror heller ikke, at vi kan snakke med andre mennesker om det på samme måde. Fordi vi ligesom har kendt hinanden på nogle andre måder.

Særligt gjorde det indtryk på 24-årige Morten Münster, at han og vennerne pludselig i sommer sad i kirken side om side, mens de skulle sige et sidste farvel til deres alt for unge kammerat.

- Også da vi sad i kirken. Det var så smukt.

Sponsoreret indhold