Kendte5. september 2021

Tucker Doss mindes Albert Dyrlund med rørende tatovering

Fjorten sekunder afgjorde forskellen på liv og død for Albert Dyrlund. Det vil Tucker Doss aldrig glemme
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den var lige for øjnene af den amerikanske YouTuber Tucker Doss, da hans danske kammerat Albert Dyrlund, 22, gled i døden ud over kanten på et bjerg i Sydtyrol.

Den uhyggelige oplevelse rystede ham, men øjeblikket vil han aldrig glemme.

"Fourteen seconds (14 sekunder, red.)" har han fået skrevet på sin arm med blæk. Det var netop det antal sekunder, det tog Albert Dyrlund at falde.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ad.png
 Foto: Youtube, Tucker Doss

Tucker Doss så Albert Dyrlund falde ned fra et bjerg. (Foto: Youtube, Tucker Doss)

- Jeg har tænkt meget over, hvad jeg ville få tatoveret for at huske Albert, men så tænkte jeg ... At huske Albert bliver ikke noget problem, han var en af de mest unikke og mindeværdige mennesker, jeg nogensinde har mødt.

- At huske, hvad der skete, og hvordan det får mig til at føle omkring livet, er det, der er vigtigt for mig. Man skal ikke tage hvert øjeblik for givet, ikke være bange for at gøre det umulige, jagte sine mål, tale til folk og leve livet til dets fuldest, fordi det hele kan virkelig ende i morgen på et splitsekund, skriver han på sin Instagram-profil.

Da Albert Dyrlund styrtede i døden, blev ulykken filmet af Albert selv. Det klip har Tucker Doss set, og der er derfor, han ved, at styrtet tog 14 sekunder.

- Fjorten sekunder er forskellen mellem liv og død. Hvis du kun havde så kort tid at leve i, hvad ville du så gøre med det? Vil du sidde og tale om "hvad nu hvis", og hvordan tingene kunne være? Eller vil du være en, der drømmer og gør?, spøger den amerikanske YouTuber.

Siden Albert Dyrlund mistede livet den 28. juli, har Tucker Doss ikke haft det nemt.

- Livet har været svært på det seneste, efter Albert døde. Mit hoved forsøger hver dag at håndtere det, der skete, og jeg gør mit bedste for at få tingene tilbage til normalen. Men så igen, intet er det samme længerem skriver han.

Tucker Doss har tidligere fortalt om den frygtelige hændelse i Dolomitterne. Opløst i tårer satte han ord på de tanker han gjorde sig om, at kan tænke, at man er udødelige. Indtil det pludseligt er slut.

Sponsoreret indhold