Kendte6. juli 2017

Mor havde ligget død i TO UGER – og så døde sønnen af sult

En britisk mor faldt sidste år om i sit hjem med et epileptisk anfald. Den 24-årige mor døde – men liget af hende blev først fundet 14 dage senere. Ved hendes side lå hendes fireårige dreng, der var død af sult og tørst i løbet af de to uger, hvor han havde været hjælpeløs alene i lejligheden med sin døde mor. Sagen har fået debatten til at rase i England: For hvorfor blev ingen bekymrede over, at Esther og hendes dreng ikke gav lyd fra sig?
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dreng.jpg
 Foto: Facebook

Hvordan kan en fireårig dreng blive glemt i hele TO UGER for derefter at dø af sult i vores moderne samfund?

Det spørgsmål er flittigt blevet debatteret i England, efter at sagen om en 24-årig mor og hendes 4-årige søn sendte chokbølger gennem landet i oktober sidste år.

Her blev der slået alarm til myndighederne, efter at et familiemedlem var blevet bekymret over ikke at have hørt fra en 24-årig mor og hendes søn.

Myndighederne gjorde herefter et grufuldt fund i den lille families lejlighed i Trelawney Estate i Hackney i det østlige London.

I lejligheden lå 24-årige Esther Eketi-Mulo død – to uger forinden var hun faldet om med et epileptisk anfald i hjemmet. I de 14 dage, hvor hun lå død, havde hendes hjælpeløse søn på fire år opholdt sig i lejligheden med sin døde mor.

Den lille dreng, Chadrack, var autist og stum – og havde derfor været ude af stand til at tilkalde hjælp. I stedet havde han været alene og hjælpeløs i to uger, og til sidst var han bukket under af sult og tørst.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dreng.jpg
 Foto: Facebook

Den lille dreng, Chadrack, døde af sult og tørst. Foto: Privat/Facebook

Sagen sendte straks chokbølger gennem hele England, der lige siden har spurgt sig selv: Hvordan kunne sådan noget ske i et moderne samfund? Hvorfor opdagede ingen i tide, at der måtte være noget galt hos Esther og hendes lille søn?

Retsmediciner Mary Hassell, der efterforskede sagen, har nu forlangt et landsdækkende system på skolerne og i daginstitutionerne, der skal forhindre lignende tragedier i at finde sted.

Det skriver Daily Mail.

I tilfælde, hvor en skole eller en daginstitution ikke ved, hvor et barn opholder sig, skal institutionen efterforske sagen til bunds – og ikke bare vende det blinde øje til.

I sagen om Esther og hendes fireårige søn havde personalet på drengens skole godt opdaget, at drengen havde været fraværende i flere dage.

De forsøgte at ringe til moderen, men hun svarede ikke på skolens opkald. Personalet havde ikke andre telefonnumre til familien – og derfor kunne de kun forsøge at få fat i moderen.

Personalet på Morningside Primary havde to gange aflagt familiens lejlighed et besøg, men da de begge gange ikke havde fået svar, da de ringede på, gav de op.

Ingen anede, at Esther lå død i lejligheden – og at hendes fireårige søn var i overhængende livsfare.

Nu håber myndighederne, at man kan forhindre lignende tragedier ved at lære fra sagen om Esther og hendes søn.

https://imgix.seoghoer.dk/esther.jpg

Esther døde af et epileptisk anfald - men der skulle gå 14 dage, før hun blev fundet. I den periode bukkede hendes søn under. Foto: Privat/Facebook

Tilbage sidder familie og venner med en følelse af lige dele sorg og skyld.

Flere familiemedlemmer havde ifølge Daily Mail også ringet til Esther i de skæbnesvangre uger, men var ikke blevet alarmeret eller bekymret over, at hun ikke svarede.

Det var først den 20. oktober, at den grusomme sandhed kom frem.

Her var en onkel alligevel blevet så bekymret, at han til sidst tog hjem til Esther og hendes søn.

Han blev mødt af en sød og kvalmende lugt, da han trådte ud af elevatoren i lejlighedskomplekset og vidste straks, at noget var galt. Han tilkaldte politiet, som bankede døren ind – og her fandt man både Esther og hendes dreng død.

Lille Chadrack havde formentlig kun været død et par dage, da han blev fundet den 20. oktober sidste år. Han havde armene om sin mor, da han blev fundet.

Sponsoreret indhold