Michael Bundesens hus til salg

\

"Bonden" døde i november, 71 år gammel.

(Foto: Birger Vogelius)

 

Et stort kapitel i dansk musikhistorie blev afsluttet, da Shu-bi-dua-forsangeren Michael Bundesen døde i november - 71 år gammel.

Nu sælges villaen, hvor han tilbragte de sidste år af sit liv.

Boligen på 168 kvm. er kun otte år gammel. Den ligger på en vej med det poetiske navn Solsiden i Gentofte.

Michael Bundesen blev i 2011 ramt af flere blodpropper i hjernen, og det satte en stopper for hans musikalske karriere - og tvang ham til at finde et hjem, hvor han kunne komme omkring i sin kørestol.

Michael Bundesen købte ejendommen i 2016. Han betalte dengang 8,7 mio. kr. for matriklen, som nu er sat til salg for 12.995.000 kr.

Den lyse villa har to badeværelser, tre badeværelser, bryggers og en stor stue/opholdsrum i forbindelse med køkkenet. Der er adgang til hele tre terrasser.

Shu-bi-dua-ikonet efterlod sig en datter og to sønner.

Shu-bi-dua er det danske band, der har solgt flest plader af alle - også flere end Kim Larsen og Gasolin.

Se Bondens endestation her.

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close