Kendte24. juni 2021

Mette overrumplet af dronningen: Margrethe trækker tårer

Statsministeren indrømmer, at hun har fået et svagt punkt for regenten – så nu er der royal respekt fra “røde mor”
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dronning_14.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

I disse dage er det to år siden, Mette Frederiksen første gang satte sig i statsministerstolen.

Men spørger man en af hendes nærmeste medarbejdere, har den 43-årige nordjyde ikke ændret sig det mindste i den tid.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dronning_4_6.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Det er ikke blevet til mange håndtryk mellem Mette og Margrethe.
Siden marts sidste år har det været en uskik i corona-Danmark.
Nu er begge de stærke kvinder blevet vaccineret, så måske vender håndtrykket snart tilbage. (Foto: Thomas Laursen)

Kun på et enkelt punkt er Mette blevet en ny kvinde: Når snakken går på kongehuset og især dronning Margrethe.

Sådan lyder det i den nye bog “Det første år”.

Journalist Anne Sofie Kragh har skrevet værket efter at have fulgt Mette Frederiksen i hælene lige siden valget – og fortæller da også om et par gange omkring den første corona-nedlukning, hvor dronning Margrethe har gjort et særligt indtryk på fru Frederiksen.

Talen gik lige i øjnene

Første gang tårerne fik frit spil, var i minutterne efter det historiske pressemøde den 11. marts sidste år.

Her kom nyheden om, at dronningen straks havde besluttet at aflyse sin store 80-års fødselsdag en måned senere.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dronning_2_8.jpg
 (Foto: Søren Jul Lamberth)

Det er Mettes spindoktor Sara Vad, 33, som har bemærket, at Frederiksen har ændret syn på kongehuset under sin tid som statsminister.
Sidste sommer var den særlige rådgiver med til chefens bryllup sammen med sin mand, beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, 38. (Foto: Søren Jul Lamberth)

“Det var en logisk følge af beslutningen og derfor ikke nogen stor overraskelse. Men statsministeren blev alligevel ramt.

Pludselig var konsekvenserne af nedlukningen meget konkrete.

Sara Vad kiggede over på hende og bemærkede, at statsministeren blev bevæget, og at hun havde brug for, at de lige dvælede ved det for en stund,” skriver Anne Sofie Kragh i bogen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dronning_3_9.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Da Mette Frederiksen for næsten 20 år siden blev mor, begyndte hun at få våde øjne noget oftere end før.
Efter sidste års giftermål med Bo Tengberg, 56, er børneflokken yderligere udvidet, så Magne, 15, og Ida Feline har fået selskab af Mathilde, 17, og hendes to søskende. (Foto: Kaspar Wenstrup)

En uge senere måtte Mette igen finde lommetørklæderne frem.

Sammen med nogle af sine nærmeste støtter satte hun sig på sit kontor for at høre Margrethes tale til nationen.

“Flere af dem, herunder statsministeren og hendes departementschef, blev rørt undervejs,” forlyder det i “Det første år”.

Græder gerne

Det er ingen hemmelighed, at den socialdemokratiske leder har let til tårer.

Jeg har arvet fra min mor at have utroligt let til tårer, når noget rører mig, og det er der virkelig mange ting, der gør, har Mette Frederiksen sagt i et interview med Alt for damerne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dronning_1_10.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

Statsministeren har tidligere kaldt sig selv “blød som smør” – og Mette Frederiksen, 43, har efterhånden kunnet smøre et par teboller med sine reaktioner på dronningen. (Foto: Lars H. Laursen)

– Jeg har endnu ikke set et luciaoptog uden at græde, lød det fra statsministeren, der også blev rørt, da hun sidste år besøgte Carlsberg, hvor man havde omlagt produktionen til håndsprit, da hele landet pludselig manglede.

– Der begyndte mine sikkerhedsbriller at dugge: At se de der store, stærke mænd bare have smidt alt, hvad de havde i hænderne, fordi de ville producere sprit til os andre, mindedes “mor Mette” i interviewet.

Sponsoreret indhold