Kendte15. juli 2019

Marijana Jankovic: Jeg har en kæreste

Den 37-årige skuespiller Marijana Jankovic løfter nu sløret for, at der er en mand i hendes liv.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/marijana_jankovic_1.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Der er succes på kontoret, men også i privaten for 37-årige Marijana Jankovic.

Skuespilleren afslører nu over for SE og HØR, at hun har en kæreste.

– Ja, jeg har en kæreste, men jeg prøver at holde det lidt privat.

Men når der kommer børn, kan jeg nok ikke undgå det længere, for jeg må jo have fået dem med nogen, griner skuespilleren.

Snakken om børn og familieliv opstår, da hun til efteråret er aktuel i DR’s nye søndagsserie ”Fred til lands”.

Her spiller hun mor til en 19-årig dreng, der kommer i dårligt selskab.

– Det er første gang, jeg får lov til at spille mor til så stor en dreng.

Han er jo 19 år, og jeg kan slet ikke se for mig, at jeg skulle have en dreng på 19 år i virkeligheden. Men det kunne jo godt lade sig gøre, for jeg er 37, men så skulle jeg være en ret ung mor, smiler Jankovic.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/marijana_jankovic_2.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

I DR’s nye serie er det overordnede tema, hvad man vil gøre for at beskytte dem, man elsker. – Jeg er en trofast hund, og jeg vil gå ret langt for dem, jeg elsker, siger Marijana. (Foto: Dan Mariegaard)

– Vil du gerne have børn?

– Nu må vi se. Hvis Gud vil.

– Lige nu nyder jeg min frihed, og jeg kan få lov til at dedikere al min tid til mit arbejde, siger Marijana om selv at blive mor.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/marijana_jankovic_3.jpg
 (Foto: Birger Storm)

Der var masser af ros til Marijanas første kortfilm ”Maja”, hvor hendes ven og kollega Dejan Cukic spiller med. – Jeg har vundet en Robert og en pris på Tribeca-filmfestivalen med filmen, jubler Marijana om filmen, der bygger på hendes egen integrationshistorie. (Foto: Birger Storm)

Ud over at have et utal af store roller i film og serier sprang hun sidste år ud som instruktør på kortfilmen ”Maja”. Det viste sig at blive en stor succes.

– Jeg er ved at bevæge mig ind i instruktionens verden, men min helt store passion er stadig at spille.

Jeg synes godt, man kan begge ting, siger Marijana.

Vil du læse meget mere om de kendte hver eneste uge? Så bliv fast abonnenent på SE og HØR - læs mere her.

Sponsoreret indhold