Marie Askehave om sit ægteskab: Vil tilgive sidespring

For Marie Askehave er der ingen tvivl om, at det var for evigt, da hun sagde ja til at gifte sig med sin mand David Owe for 12 år siden.

For Marie Askehave er der ingen tvivl om, at det var for evigt, da hun sagde ja til at gifte sig med sin mand David Owe for 12 år siden.

(Foto: Kaspar Wenstrup)

Det er snart 20 år siden, Marie Askehave første gang stødte på David Owe, da de begge begyndte på Statens Teaterskole.

Der gik ikke lang tid, før de blev forelskede, og i 2006 blev de gift. I Maries verden gælder det ja for evigt.

– Det er for altid. Og det kan godt være lidt problematisk nogle gange. Hvis man f.eks. taler om en sofa, så kan man jo ikke have den sofa for altid, men hvis man taler om et ægteskab, er det den eneste rigtige måde at se det på, siger skuespilleren til Femina.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I 1999 mødte Marie Askehave og David Owe, 41, hinanden, da de gik på Statens Teaterskole. I 2006 blev de gift i Nibe i Nordjylland, hvor Marie er født og opvokset. (Foto: Dan Mariegaard)

Hun er lige nu aktuel som juristen Isa i DR’s ”Bedrag”. Her har hun en affære med politimanden Alf, selv om hun er gift og mor til to. I Maries eget forhold til manden David Owe er der dog ikke plads til en ekstra i forholdet.

– Nej. Jeg ville ønske, jeg kunne, for jeg tænker, at det faktisk ville være det eneste rigtige at give hinanden de muligheder, som livet byder på. For hvordan skal jeg kunne inspirere David i 50 år? Godt nok synes jeg, jeg er supergodt selskab, men der er sgu da grænser for, hvor spændende man kan være, erkender hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I ”Bedrag” spiller Marie Askehave en jurist hos politiet. Her møder hun politimanden Alf (Thomas Hwan), som hun forelsker sig i, selv om hun er gift og mor til to piger. (Foto: DR/Brian Curt Petersen) 

– På den måde synes jeg, at dem, der kan leve i åbne ægteskaber, har fat i den lange ende. Men jeg ved ikke, hvordan jeg ville have det med et åbent ægteskab. Måske på samme måde, som at jeg ville elske at være sådan en, der var god til at bo i kollektiv – men som også er ret overbevist om, at jeg ville være vildt dårlig til det, lyder det.

Hun er da heller ikke i tvivl om, at hun ville gå langt for at tilgive, hvis der kom et sidespring i hendes ægteskab.

– Det skal man. Selvfølgelig kan man det. Der er grænser. Taler vi syv år og en, som faktisk har en familie i Esbjerg samtidig ... det ved jeg ikke, om jeg kunne tilgive. Det er heller ikke et menneske, man skal være sammen med. Men en, der bliver midlertidigt forelsket eller kvajer sig i en brandert – det skal man kunne tilgive. Det er for lidt til at opgive alt det, man har, lyder budskabet fra skuespilleren.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Maries to døtre spiller også hendes døtre i ”Bedrag”. Her er hun med Gudrun, otte, Ingrid, syv, og far David. (Foto: Thomas Laursen)

Numse på skærmen

I rollen som Isa i ”Bedrag” er det da også hende selv, der kommer til at træde ved siden af. Affæren betyder, at seerne får lov at se Marie Askehave afklædt i de intime stunder med skuespilleren Thomas Hwan. Selv om hun er en erfaren skuespiller, er det langtfra noget, som hun var vant til. Faktisk oplevede hun det for første gang, da hun sidste år indspillede den franske serie ”Versailles”.

– Jamen det er super grænseoverskridende. Det vænner jeg mig ikke til. Men jeg tror heller ikke, jeg ville synes, det var fedt, da jeg var 20 år. Jeg har faktisk ikke været konfronteret med nøgenscener før, og det er egentlig lidt mærkeligt, at jeg er relativt voksen, før jeg prøver det, siger hun til Femina.

Artiklen fortsætter under billedet ...

En naturlig krop er noget, som hun hylder, og som hun gerne så flere af på TV. Akkurat som hun selv viser sin i 3. sæson af ”Bedrag”. – Men jeg har det samtidig sådan: Det behøver måske heller ikke at være mig, der skal gøre det. (Foto: Kaspar Wenstrup)

– Så er man helt nøgen. Det bliver klippet i en eller anden grad, men man risikerer at sidde med numsen direkte oppe i skærmen, fordi man i scenen skal kravle ind og være et sted og så kravle ud igen. Nøgen. At kravle nøgen er ikke specielt fedt på et filmset. Det er ikke specielt elegant at kravle, og uden tøj er det super… ikke-elegant. Ha-ha. Det var nu også sjovt nok. Jeg tror bare, jeg har haft en tendens til at glemme, at der også lige er en million-milliard andre mennesker – også dem, jeg afleverer sammen med nede i skolen – som skal se det, lød det dengang fra skuespilleren.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close