Kendte14. maj 2021

Mads Mikkelsen glemte hemmelighed på sædet: Flypanik

Mads Mikkelsen læste manuskriptet til “Casino Royal” på en flyvetur, men glemte alt om det, da han faldt i søvn
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I Hollywood passer man på filmmanuskripter, som var det det pureste guld. Men det havde Mads Mikkelsen, 55, ikke helt fanget, da han skulle være med i sin første store Hollywood-produktion.

Han sad og læste sit manuskript til James Bond-filmen “Casino Royal”, der var det første, hvor hans navn stod trykt på hver eneste side, i flyet. Og først senere gik det op for ham, hvad han var kommet til.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mikkelsen_1.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Mads Mikkelsen fik sin rolle i “Casino Royal”, men han kom til at glemme manuskriptet. Her sammen med Eva Green, 40, og Daniel Craig, 53. (Foto: Martin Høien)

– Jeg faldt i søvn og glemte det på flyet. Det er på grund af sådan nogen som mig, at de trykker ens navn, så de kan undgå det her. Jeg gik helt i panik, Jeg havde forladt flyet og havde måske gået et minut, da det gik op for mig. Da jeg vendte tilbage, ville de ikke lukke mig ind. Men jeg var heldig. Jeg tror, at dem, der gjorde rent på flyet, ikke havde en anelse om, hvad det var, og bare smed det ud. Men det havde været en katastrofe, hvis det var endt på forsiden af The Sun. Men jeg fik på en eller anden måde tjek på scenerne og gik til audition, fortæller Mads Mikkelsen til vulture.com.

Blev glemt på stranden

Det er ikke den eneste specielle oplevelse, den danske stjerne har haft, når han har filmet rundtom i verden. Under optagelserne til “Torremolinos 73” fra 2003 endte Mads Mikkelsens dag som en farce.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mikkelsen_2.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Mads Mikkelsen har haft sin portion af skæve historier fra filmbranchen. (Foto: Martin Høien)

– Det var et skørt projekt. Jeg ved ikke, hvad der skete. Ingen på settet talte engelsk, og hele holdet glemte mig på en strand. Så jeg stod der med mit blonde hår, kontaktlinser, der gav mig blå øjne, jeg havde et par speedos fra 70’erne på, og jeg bar en kappe, som man går med, når man spiller Manden med Leen. Jeg havde ingen telefon, ingen penge på mig, og alle forsvandt bare, forklarer skuespilleren.

Kys til Hugh

Og der var flere pinlige episoder for Mikkelsen. Under optagelserne til “King Arthur” fra 2004 genkendte han ikke den verdensberømte producer Jerry Bruckheimer.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mikkelsen_5.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Granatchok
Mads Mikkelsen var netop gået i gang med optagelserne til “Druk”, da Thomas Vinterbergs datter omkom i en bilulykke. Det ændrede alt for alle på filmsettet.
– Vi var alle i granatchok. Hun var en stor del af filmen og spillede min datter i filmen. Vi havde været i gang med optagelserne i fem dage, og det var hendes historie. Det var hendes skole. Og han havde valget mellem at ligge i fosterstilling 24/7 eller arbejde med filmen i 12 timer om dagen. Det var det, han fortalte mig. Og vi var alle med. Det gør vi. Og jeg har aldrig set så mange voksne mænd begynde at græde midt i en scene, fordi alt mindede os om det, fortæller Mads Mikkelsen om de frygtelige dage.
“Druk” vandt Oscaren for bedste udenlandske film for nylig. (Foto: Martin Høien)

– Jeg fik et par drinks med ham efter episoden, så alt er fint. Måske kunne han heller ikke genkende mig. Måske det gik begge veje. Det er en sjov historie, og jeg følte mig selvfølgelig som en idiot. Men selv de største stjerner er bare mennesker. Og nogle gange er det befriende for en producer, at du ikke løber rundt om dem, så de bare kan føle sig som en del af gruppen, forsvarer Mads sig.

Samtidig har han fortalt, at han var særdeles tæt på at kysse sin medspiller, Hugh Dancy, under optagelserne til 3. sæson af “Hannibal”, hvor Mikkelsen spiller titelrollen som Hannibal Lecter.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mikkelsen_3.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Hugh Dancy, 45, og Mads Mikkelsen var millimeter fra at kysse i tv-serien “Hannibal”. (Foto: Ritzau Scanpix)

– Vi tog faktisk et par optagelser af den allersidste scene, hvor vi kiggede på hinanden, og det var en lille smule forudsigeligt – det var næsten et kys. Hugh og jeg tænkte: Hvorfor ikke? Vi kan lave et par optagelser. Lad os prøve det. Det kan være, det fungerer, fortæller Mads.

Kysset blev dog aldrig til noget.

Sponsoreret indhold