Kendte1. maj 2021

Mads Mikkelsen: Det bliver ikke det samme

Når Mads Mikkelsen om ganske kort tid følger i Johnny Depps fodspor, kan "Harry Potter"-fans godt forvente en anden Grindelwald, end den Depp har lagt for dagen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega269749_023.jpg
 Foto: MEGA

Efter en lang række skandaler, en dramatisk skilsmisse og en langtrukken retssag blev Hollywoodstjernen Johnny Depp fyret fra som rolle som Gellert Grindelwald i "Harry Potter"-franchisen "Fantastiske skabninger".

Det betyder, at det hotteste skuespillernavn i Danmark, Mads Mikkelsen, overtager den prestigefyldte rolle, men fans kan godt forvente, at der er blevet lavet betydeligt om på karakteren, når filmen får premiere.

Det fortæller den 55-årige Mikkelsen i et interview med magasinet Total Film.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2021-05-01_kl._12.36.43.png
 Foto: Warner Bros.

Johnny Depp nåede eftersigende kun at indspille en enkelt scene som Grindelwald i den kommende "Fantastiske skabninger"-film, før Mads Mikkelsen overtog rollen. (Foto: Warner Bros.)

- Det her er naturligvis en mere direkte sammenligning, fordi det er den næste film, siger han og fortsætter:

- Så vi har lavet et par sammenkoblinger, der giver mulighed for at kunne genkende det, men vi har også sagt, at vi er nødt til at gøre det til vores eget.

For Mads Mikkelsen har det desuden ikke været en mulighed at kopiere den intensitet, Johnny Depp gerne kaster over sine karakterer.

- Jeg har været fan af Johnny Depp, siden jeg så ham som en ung mand og at prøve at bruge hans intensitet og hans måde at gøre tingene på, ville ikke fungere for mig.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mads-mikkelsen.png
 Foto: Disney

Mads Mikkelsen i rollen som Galen Erso i "Rogue One: A Star Wars Story" fra 2016. (Foto: Disney)

- Jeg er nødt til at finde min egen måde, fordi hans er unik, og jeg bliver bare nødt til lade det stå for sig selv og finde en anden retning.

Den kommende "Fantastiske skabninger"-film er langt fra den første Hollywood-produktion, Mads Mikkelsen tager del i.

Han har tidligere spillet rollen som skurk i James Bond-filmen "Casino Royale" og hjernen bag dødsstjernen i "Rogue One: A Star Wars Story".

I sidste måned kom det frem, at han snart skal spille over for ingen ringere end Harrison Ford i den kommende "Indiana Jones", ligesom han også snart kan opleves i den længe ventede film "Riders of Justice".

Sponsoreret indhold