Kendte 12. oktober 2021

Line Hoffmeyer bryder grædende sammen under podcast-optagelse

Det blev for meget for influenceren, da hun var gæst i podcasten "112 for knuste hjerter"
(Foto: Martin Høien)

Udadtil kan det måske godt ligne, Lasse Rimmer og Line Hoffmeyer begge er godt på vej til at komme over deres skilsmisse.

Men selvom parret ser ud til at være afklaret med nu blot at være gode venner, kan bruddet stadig vække svære følelser.

Det kom til udtryk, da Line Hoffmeyer mandag var gæst i podcasten "112 for knuste hjerter" for at tale om de hjertesorger, hun er gået i gennem.

- Det troede jeg, at jeg kunne klare helt fint. Men det kunne jeg ikke. Jeg begyndte at græde. Faktisk ret voldsomt. Vi måtte stoppe og holde pause, siger Line Hoffmeyer i en story på Instagram.

Heldigvis var vært Maria Jencel hurtig til at støtte Line Hoffmeyer.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

- Maria var så sød. Krammede, trøstede, sagde gode ting og sikrede sig, at vi ikke talt om noget, der var over min grænse, lyder det i storyen.

- Selvom jeg blev ked af det undervejs, betyder det ikke, at det var en dårlig oplevelse at medvirke. Tværtimod en rigtig fin oplevelse.

Line Hoffmeyer og Lasse Rimmer gik fra hinanden i august.

- Jeg har givet vores forhold alt det af mig selv jeg kunne og mere til, jeg har gjort alt, hvad der har stået i min magt, for Lasse, vores forhold og hans døtre, men har også måtte erkende, at jeg nu ikke har mere at give af.

- Vores brud er sket efter alle andre udveje er afsøgt, lød det dengang i et Instagram-opslag fra influenceren.

SE og HØR forsøger at få en uddybende kommentar fra Line Hoffmeyer.

Sponsoreret indhold