Kendte19. oktober 2019

Lindkvist og Lund Madsen er et par igen

Signe Lindkvist og Anders Lund Madsen spiller atter hr. og fru – denne gang i "Far til fire og vikingerne", som er ved at blive optaget på Fyn.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/signe_lindkvist_og_anders_lund_madsen_dm_1.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

I den kommende film giver Signe Lindkvist og Anders Lund Madsen den som mand og kone. Og rollen som par er de vant til.

– Jeg har gjort det før, og hver gang jeg spiller Signes mand, siger jeg: "Det er godt. Det er som at finde hjem!" siger Lund Madsen til SE og HØR, og Lindkvist supplerer:

– Det, der er med Anders og jeg, er, at vi ser skægge ud, fordi vi begge to er små. Min søster sagde, vi lignede hobitter. Vi ligner sådan to, man kan sætte ind på en hylde – et lille salt og peber-sæt, uddyber Signe, som tidligere har spillet Anders' bedre halvdel i blandt andet tv-serien "Far, mor og bjørn".

Om "Far til fire og vikingerne"

"Far til fire og vikingerne" har premiere i efterårsferien næste år.

Familien er i krise. Mie og Ole har fået nok af at dele værelse, Søs er træt af at være familiens reservemor, Far har ikke overskuddet til at håndtere Onkel Anders' opførsel – og Lille Per er ked af det hele.

Derfor melder Onkel Anders familien til et ophold på et terapisted, hvor familien skal leve som vikinger i en uge.

Se billeder fra optagelserne til "Far til fire"-filmen i galleriet herunder:

Galleri: Bag om "Far til fire og vikingerne"

Sponsoreret indhold