Larsen gi’r gave fra graven: Kims skjulte skat

Øverst på listen over Kim Larsens mest spillede numre ligger ”Kvinde min”, som han skrev til ekskonen Hanne Qvist. Den og resten af hans imponerende sangskat bliver i familien.

Øverst på listen over Kim Larsens mest spillede numre ligger ”Kvinde min”, som han skrev til ekskonen Hanne Qvist. Den og resten af hans imponerende sangskat bliver i familien.

(Foto: Hanne Juul)

De næste 70 år kan Kim Larsens familie se frem til en månedlig check fra Koda.

Hans fem børn har nemlig arvet rettighederne til den uudtømmelige skattekiste af sange fra hitmagerens hånd.

Det fortæller Larsens advokat, Kim Egegaard, som bestyrer dødsboet, til Fyens Stiftstidende.

Men hvordan rettighederne rent praktisk er fordelt, er advokaten fåmælt om, da SE og HØR taler med ham.

– Det må jeg ikke fortælle, siger han.

Og værdien af de mange sange er vanskelig at fastsætte.

– Værdien af rettigheden til en sang afhænger jo meget af, hvor meget man forventer, at den bliver spillet i fremtiden og dermed kaster indtægter af sig.

Det er ikke så let at vide det i dag, fortæller han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Lui, 20, Liselotte, 53, og Hjalmer, 23, sidder sammen med resten af Larsens børn med råderet over musikken og inkasserer penge, hver gang sangene bliver spillet i radio, TV eller ude i byen. (Foto: Thomas Laursen)

Kim larsen: Musik for millioner

På de 72 år, lune Larsen levede, udgav han mere end 500 sange.

Og hver gang en af sangene bliver spillet i radioen, ryger der op til 41 kr. pr. spillet minut i kassen, mens det giver op til 887 kr. i minuttet, hvis f.eks. ”Joanna” bliver spillet på TV2 i bedste sendetid.

Efter nationalskjaldens død kravlede hans udødelige sange atter op i toppen af hitlisterne og fik pengetælleren til at løbe løbsk.

Larsens impresario Jørn ”Ørn” Jeppesen har dog tidligere fortalt, at langt størstedelen af spillemandens knap 78 millioner kr. store formue stammer fra koncerter.

De bliver nu, sammen med sangrettighederne, fordelt på Larsens fem børn Pelle, Sylvester, Alice Eva, Molly, Hjalmer og Lui samt hustruen Liselotte Kløvborg Larsen.

Vil du læse meget mere om de kendte hver eneste uge? Så bliv fast abonnenent på SE og HØR - læs mere her.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close