Kendte7. september 2021

”Landmand søger kærlighed”-Svend mistede sin kone: Livet skal leves

Det var vigtigt for landmanden ikke at gå i stå, da hans elskede hustru døde kort før deres sølvbryllup
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hver dag plejer han nænsomt sine planter, giver dem vand og ser dem vokse.

Nu drømmer 73-årige Svend Erik Paulsen om at lade noget andet spire: Nemlig kærligheden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/svend_4.jpg
 (Foto: Privat)

Svend har ni børnebørn, og det var et par stykker af dem, der overtalte ham til at være med i TV 2’s ”Landmand søger kærlighed”. (Foto: Privat)

Den sympatiske fyr fra ”Landmand søger kærlighed” er mere end klar til at finde sin næste store romance, og han var derfor ikke sen til at sige ja, da hans børnebørn foreslog at melde ham til det populære program.

– Livet er for kort til at være ensom og trist. Det var jeg nu ikke, men der manglede noget, nemlig en kæreste. Én at holde om og holde af. Det er noget, der giver livet mere kulør. Vi har kun én billet i livet, så den skal udnyttes bedst muligt, fortæller Svend til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/svend_5.jpg
 (Foto: Privat)

Alice og Svend fik 37 gode år sammen. Svend er sikker på, hun ville være glad for at vide, at han ikke er gået i stå. (Foto: Privat)

Trist tab

At livet er skrøbeligt, kender planteavleren fra Vojens alt til.

Kort før sit sølvbryllup – i 2009 – mistede han sin elskede hustru, Alice, til kræft. De fik 37 gode år sammen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/svend.jpg
 (Foto: Claus Fisker)

– Som selvstændig landmand er man vant til at tage styring. Da min kone blev syg, var jeg fuldstændig magtesløs. Det var hårdt, fortæller Svend Erik Paulsen. (Foto: Claus Fisker)

– Jeg kan ikke lave om, at min kone er væk. Det var det kapitel. Det var en rigtig god tid, men livet tog en anden drejning, og hun døde.

Midt i sorgen oplevede Svend noget ganske særligt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/svend_1_0.jpg
 (Foto: Claus Fisker)

Svend kalder sig selv en ”gammel veteranbil, der har fået nye stumper”. For syv år siden faldt han ned fra et høloft og brækkede armen, knuste håndleddet og måtte have en ny hofte.
– At være landmand er et farligt job. (Foto: Claus Fisker)

– Naboer og familien slog ring om mig. Det var en positiv oplevelse. Mange falder jo fra, når den ene ægtefælle går bort. Men her var det omvendt. Alle bakkede fuldstændig op og var ikke bange for at spørge eller komme tæt på mig, siger Svend.

Mange mødte op til begravelsen. Det var Svends ønske, og det rørte ham meget, at så mange kom.

– Jeg sagde til folk: ”Der hænger mørke skyer, men over skyerne skinner solen stadig. Og jeg er stadigvæk den samme som før, Alice døde.”

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/svend_2.jpg
 (Foto: Claus Fisker)

Svend elsker at lave mad og bruger gerne mange timer i køkkenet. Han går også på jagt, og derfor er der tit lækker dyreryg på menuen. (Foto: Claus Fisker)

Der var dog noget, Svend besluttede sig for at blive endnu bedre til efter dødsfaldet:

– Efter jeg mistede hende, fandt jeg ud af, hvor vigtigt det er at sige, hvordan man har det. Det var vi ikke altid så gode til. Bagefter tænkte jeg ”Åh, hvorfor fik jeg ikke det sagt?”, og jeg har lovet mig selv, at sådan skal det ikke være fremover.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/svend_3.jpg
 (Foto: TV 2)

Fem søde kvinder blev udvalgt, og Svend håber, at drømmekvinden er iblandt. (Foto: TV 2)

Nu vil jeg være bedre til at sige, at jeg holder af én og give komplimenter. Sige, at hun ser sød ud, og sige de ting, man måske tager som en selvfølge, men som man bliver glad af at få at vide. Der skal jo så lidt til, lyder det smilende fra Svend.

Vil udforske verden

Svend håber, at der venter en sød kvinde rundt om hjørnet. Selv om han som landmand har nok at se til, er der bestemt også tid til en kæreste.

– En kæreste, man er glad ved, bliver jo prioriteret som nummer ét, lyder det stålfast fra Svend.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/svend_6.jpg
 (Foto: TV 2)

Der bliver hygget med ”Landmand søger kærlighed”-vært Lene Beier. (Foto: TV 2)

Han håber, at hans udkårne ligesom ham elsker naturen og at rejse. Senest gik turen til Armenien, men han har også været på Cuba.

– Jeg har været ude og se rigtig mange ting og været mange steder, og det har været en kanon oplevelse, som jeg gerne vil have flere af.

– Og dér må gerne være en sød kvinde ved min side, lyder det håbefuldt fra sønderjyden.

Sponsoreret indhold