Kendte24. august 2021

Maxine fra ”Landmand søger kærlighed”: Børn er et krav

Hun drømmer om at få mand og børn, og hvis ikke hun finder manden, er det fint for hende at blive alenemor
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

En smuk ung kvinde, der lever af at passe køer.

Det er ikke noget, man ser hver dag. Men for 26-årige Maxine Renée Sørensen er det helt naturligt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/maxine.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Selv om Maxine Reneé Sørensen elsker at gøre sig pæn og at tage til fest, så har hun det bedst på landet.
– Jeg er megasocial to-tre gange om måneden, og så opdager alle, at jeg er med til festen, men ellers vil jeg gerne bare være sammen med dyrene. (Foto: Martin Høien)

– Vi er kvinder i alle aldre, som arbejder i landbruget. Og vi kan godt se godt ud, når vi har fri, siger hun med et smil.

Maxine er med i den nye sæson af “Landmand søger kærlighed”, hvor hun håber at finde den mand, hun skal have børn med. Og det skal gerne ske, inden hun fylder 30 år.

Derfor lagde hun heller ikke fingre imellem, da hun på sine fem speeddates spurgte ind til fyrenes fremtidsdrømme. Og ikke mindst om de var klar til børn – inden for en overskuelig fremtid.

Skræmmer mændene

– Jeg skal hjem og overtage min barndomsgård, og det fungerer ikke, at jeg samtidig sidder med et spædbarn. Så derfor skal jeg helst have børn, inden jeg bliver 30 år, forklarer Maxine, som er født og opvokset på gården ved Skibby i Nordsjælland.

Hun er klar over, at hendes direkte facon kan skræmme nogle mænd, men det får hende ikke til at ændre adfærd.

– Der er jeg nok iskold, for hvis det skræmmer dem, så er de ikke noget for mig, og så har de ikke spildt deres tid, og jeg har ikke spildt min, siger den ligefremme landkvinde.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/maxine_1.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Maxine kan ikke forestille sig at bo andre steder end på landet, men det er ikke et krav, at hendes kommende kæreste er helt landlig.
– Jeg kunne godt tænke mig en, som kan give en hånd med i travle perioder og køre en traktor, når vi høster, men han behøver ikke hjælpe med køerne. (Foto: Martin Høien)

Hun er nemlig ikke i tvivl om, at børn skal være en del af hendes fremtid, og hvis det bliver nødvendigt, kan hun godt få dem uden en mand.

– Jeg er meget afklaret, og det skræmmer mig ikke at være alenemor. Jeg har altid tænkt, at jeg gerne ville adoptere, og jeg har en sød familie, som jeg ved, vil hjælpe mig, siger hun.

Tinder virker ikke

Det er tre år siden, Maxine sidst havde en kæreste. Siden har hun brugt det meste af sin tid i Australien, hvor hun har arbejdet som landmand og rejst rundt. Men sidste sommer satte coronapandemien en stopper for det eventyr.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/maxine_4.jpg
 (Foto: TV 2: Anders Brohus)

Savnede stilheden
Maxine er både handlekraftig og snakkeglad, men det var alligevel en udfordring at date så mange fyre på en gang.
– Det var mange, jeg skulle forholde mig til. De viste alle interesse og var på, men det var også meget overvældende, at jeg skulle holde styr på, hvem der var hvem, og at jeg fik valgt den rigtige, erkender hun.
Det intense forløb skabte også frustrationer hos Maxine, der indimellem savnede stilheden.
– Jeg kunne ikke bare trække mig og gå ud til mine køer. Det var overvældende, og det tror jeg også, man kan se i fjernsynet. Men sådan er det jo at lave tv, og det måtte jeg acceptere, og jeg er glad for, at jeg var med, for det var en god oplevelse. (Foto: TV 2: Anders Brohus)

– Da jeg kom hjem, havde de fleste af mine venner og veninder fået børn og familie, så det ville jeg også gerne, lyder det fra hende.

Da et par veninder så havde meldt hende til “Landmand søger kærlighed”, tænkte hun, at det var en god mulighed for at komme videre i kærlighedslivet.

– Tinder virkede ikke for mig, og det værste, der kunne ske, var, at jeg fik en kæreste, kommer det med et grin.

Slækker på kravene

Den unge landmand ved godt, at hun kan være en stor mundfuld for mange mænd.

– Jeg har mange krav til en mand og vil gerne have børn inden for en vis tidsramme, og det er der mange, der bliver stressede over, siger Maxine.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/maxine_2_0.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Med egne ord er Maxine smurt ind i lort, når hun passer sit arbejde som landmand, men det er en helt anden sag, når hun har fri.
– Jeg elsker at se godt ud og gøre noget godt for mig selv. Jeg gider ikke at se ud, som om det var løgn, bare fordi jeg arbejder med dyr. (Foto: Martin Høien)

Og listen af krav stopper ikke med børn.

– Han må gerne være høj og have store hænder. Og eftersom jeg går op i mig selv, vil jeg også gerne have en kæreste, der også gør noget ud af sig selv – og en, der vil noget med sit liv og ikke ligger på sofaen, når jeg kommer hjem efter en 12 timer lang arbejdsdag, siger Maxine.

Hendes deltagelse i “Landmand søger kærlighed” har dog også lært hende lidt om kravene.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/maxine_3.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Maxine har altid været vant til at hjælpe til på sin barndomsgård, og som den eneste af fem søskende har hun uddannet sig som landmand og skal en dag overtage slægtsgården i Skibby. (Foto: Martin Høien)

– Jeg skal måske ikke altid have så mange krav til folk. Og så skal jeg være bedre til ikke at være så firkantet. Jeg er ikke så god til kompromiser. Det er på min måde eller ingen måde, erkender Maxine.

De næste mange tirsdage kan du se, hvordan det går Maxine, på TV 2 klokken 20 i “Landmand søger kærlighed”.

Sponsoreret indhold