Kendte13. januar 2021

Kvinden bag bizart Kanye West-rygte står frem: - Jeg fandt på det hele

Influenceren Ava Louise, som startede rygterne om Kanye Wests særprægede sidespring, står nu frem og indrømmer, at det hele var pure opspind
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/untitled_47.jpg
 Foto: Instagram, Ava Louise/Mega

I kampen om følgere på internettet gælder nøjagtig samme kneb som i krig og kærlighed.

Med jævne mellemrum ses der i al fald eksempler på relativt skruppelløse metoder, når følgertallet på TikTok, instagram eller OnlyFans skal boostes.

Seneste imponerende bedrift kommer uden tvivl fra internetgeniet Ava Louise, der vel og mærke før har slikket på toiletbræt for at få opmærksomhed på de sociale medier.

Onsdag i sidste uge startede den 22-årige kvinde en trend på TikTok, som hurtigt spredte sig.

Sidespringet Star

Indledningsvist påstod hun, at hun havde pålidelige kilder, der kunne fortælle, at rapperen Kanye West havde været sin hustru Kim Kardashian utro med en berømt makeup-guru.

Internettet spekulerede videre, som det har for vane, og pludselig var der flere ledetråde, der pegede i retning af, at Wests elsker kun kunne være den 35-årige Jeffree Star.

Eksempelvis fandt flere det påfaldende, at Star netop havde investeret i et landsted i delstaten Wyoming, hvor også Kanye bor.

Nu fortæller Ava Louise ifølge The Insider, at hele historien om trekantsdramaet, er noget, hun har fundet på.

Sådan kan man selvfølgelig også gøre sig til ”homewrecker”.

Kedede sig

På influencerens TikTok har hun lagt en lydbesked ud, hvor hun indrømmer sin rygtespredning.

- Der er bogstavelig talt ikke en eneste lille bid af det her, der er sandt. Jeg har fundet på det hele. Jeg narrede hele verden til at tale om mig igen, siger hun stolt.

Hun forklarer desuden sit lille mediestunt med, at hun ”kedede sig”.

Videoen kommer fra en bruger ved navn @hardmoney2niper, som har postet den med beskrivelsen: ”Not Ava louise playing the whole world”, og selvom Louise reposter, påstår hun samtidig, at hun oprindeligt ville have vente med at afsløre sig selv.

https://imgix.seoghoer.dk/mega12634_004.jpg
 Foto: MEGA

Jeffree Star er internetstjerne, model, DJ og makeup-guru (Foto: MEGA)

Online-detektiverne fik endelig noget at gå på jagt efter. Hvilket resulterede i vildere og vildere detaljer om graden og varigheden af Kanye og Jeffrees hemmelige affære.

Star måtte for et par dage siden tage bladet fra munden og afvise alle rygterne:

- Hvis alt dette viser sig at være orkestreret af Kris Jenner (Kim Kardashians mor red.) så godt gået, skatter. Godt nytår, lyder det fra den excentriske internetstjerne i svaret.

Professionel snydepels

Influenceren Ava Louise, som desuden er aktiv på betalingstjenesten Only Fans, har efterhånden i doktorgrad i at tage røven på internettet.

I sommeren 2020 overbeviste hun både brugere og medier om, at der var gang i en såkaldt ”coronavirus challenge”. Ava slikkede i en video på et toiletbræt, hvorefter hun fuldstændig efter planen opnåede massiv ”clout” - internetmagt og omtale.

Det hele skulle bruges op til hendes udgivelse af nummeret ”Skinny Legend Anthem”, som dog ikke umiddelbart fik stor succes udenfor TikTok.

@realavalouiise

i was gunna wait to expose myself but clout chasing locals I thought were my Friends wanna do it first 💅🏻 lame

♬ original sound - Ava Louise

Usande utroskabsrygter eller ej - Kim og Kanye har en del at slås med i forvejen.

Hustru Kardashian har angiveligt startet sit 2021 med at ønske skilsmisse, hvilket du kan læse meget mere om her:

Sponsoreret indhold