Kendte13. september 2022

Krig mellem Caroline og Duddi: Kanonen kørt i stilling

Caroline Fleming er begyndt at sælge ud af indboet fra Valdemars Slot – til stor sorg og skade for lillesøster Duddi
Caroline Fleming
Caroline Fleming, som 9. september fylder 47, er i gang med at sælge ud af arvesølvet.
 Foto: Dan Mariegaard

Næsten 350 års danmarkshistorie bliver spredt for alle vinde, når auktionshuset Bruun Rasmussen senere på måneden svinger hammeren.

På auktion er nemlig de genstande, som Caroline Fleming på sønnen Alexanders vegne har fjernet fra familieslottet Valdemars Slot på Tåsinge.

I første omgang kan der bydes på 91 emner, der samlet vurderes til at være over syv millioner kroner værd.

Og sex har åbenbart fyldt en del på Valdemars Slot.

Kanonen er kørt i stilling – det gik vildt for sig i herreværelset på slottet.

“Pornoskrinet” er til salg for højestbydende på auktionen over Valdemars Slot-artefakterne senere på måneden.
Kanonen er kørt i stilling – det gik vildt for sig i herreværelset på slottet. “Pornoskrinet” er til salg for højestbydende på auktionen over Valdemars Slot-artefakterne senere på måneden.
 Foto: Bruun Rasmussen Auktioner

I hvert fald har den adelige Iuel-Brockdorff-familie haft et særligt pornoskrin stående i slottets herreværelse.

I låget har en kunstmaler – formentlig den berømte Eckersberg – foreviget et samleje mellem et ukendt par på hvide silkelagner.

Pornoskrinet vurderes til at være mellem 600.000 og 800.000 kroner værd.

Tilhører Alexander

Der er nøgne damer på flere af de malerier, der sælges på auktionen.

Valdemars slot
Maleriet af de tre gratier er usigneret og derfor er vurderingen også “kun” sat til mellem 20.000 og 30.000 kr.
 Foto: Bruun Rasmussen Auktioner

Blandt andet et af de tre gratier.

Værket er vurderet til at kunne sælges for op imod 30.000 kr.

Også salg af lysekroner, sølvbestik, tæpper, møbler, kanoner, pistoler, porcelæn og pynt skal bidrage til, at Carolines 18-årige søn Alexander Fleming får penge ind på kontoen.

Valdemars slot
Dette sæt kanoner er vurderet til at være mellem 30.000 og 35.000 kr. værd.
 Foto: Bruun Rasmussen Auktioner

Indboet er nemlig Alexanders, mens slottet efter et salg tidligere på året tilhører Caroline Flemings 43-årige lillesøster Louise “Duddi” Albinus.

Duddi vil sammen med sin mand Nikolaj Albinus forsøge at skabe en levevej ud af det historiske Valdemars Slot, så det også i fremtiden tilhører Iuel-Brockdorff-slægten.

Nægtede at skrive under

Caroline Fleming, som i denne uge fylder 47 år, og søsteren Duddi blev uvenner, da Caroline nægtede at underskrive 2020-regnskabet for slottet, som Duddi og hendes mand havde haft det driftsmæssige ansvar for siden 2019.

Valdemars slot
Klar til duel? Pistolerne fra 1775 menes at kunne sælges for op imod 20.000 kr.
 Foto: Bruun Rasmussen Auktioner

Søstrene, som mistede baronessetitlerne, da de giftede sig borgerligt, ejer hver halvdelen af VALDEMARS SLOT GODS A/S, som nu står til at blive tvangsopløst.

Da Duddi tidligere på året købte Valdemars Slot af VALDEMARS SLOT GODS A/S, måtte hun betale 110,8 mio. kr. for slot, tilhørende ejendomme, slot, skov og landbrugsjord.

Men da Duddi i forvejen ejede halvdelen, har hun reelt “kun” betalt halvdelen af de 110,8 mio. kr. – altså godt 55 mio. kr. – for at overtage Carolines del af familiens slot.

Duddi og Caroline Fleming
Så glade var de to søstre engang for hinanden. Nu er der iskold luft og ingen kontakt mellem dem.
 Foto: Ole Bjørk

Kan knække gashalsen

Købet kan dog ende som en økonomisk katastrofe for Duddi.

Valdemars Slot fik nemlig installeret naturgasfyr inden striden mellem de to søstre begyndte.

Valdemars slot
Fremtiden er fortsat uvis for Valdemars Slot, som tidligere i år blev solgt for 110,8 mio. kr.
 Foto: Jesper Sunesen

Og da prisen på naturgas det seneste år er steget med 400-500 procent kan det, når vinteren indfinder sig, komme til at koste en formue at varme den mere end 6.000 kvm store hovedbygning op.

SE og HØR har været i kontakt med Duddi for at høre, om hun agter at byde på de genstande, som nu sælges hos Bruun Rasmussen.

– Ingen kommentarer. Jeg ønsker ikke at udtale mig om den sag, er meldingen.

Nikolaj og Duddi Albinus
Nikolaj og Duddi Albinus, 43, er de nye ejere af det nu tomme Valdemars Slot.
 Foto: Claus Poulsen

Duddi ønsker heller ikke at fortælle, hvad hun og ægtefællen Nikolaj Albinus foretager sig for at få forretningen Valdemars Slot på skinner igen.

Givet er det, at det gør ondt på Duddi, at Caroline nu gør alvor af sine planer om at sælge de ejendele, som Iuel-slægten gennem flere århundreder har samlet.

Før havde de to kvinder et slot i ligeligt sameje – nu vil Caroline score kassen på Eckersbergs samleje.

Valdemars slot
“Pornoskrinet” kan med lidt held indbringe 800.000 kr., mener man hos Bruun Rasmussen Auktioner.
 Foto: Bruun Rasmussen Auktioner

Sponsoreret indhold