Kendte27. februar 2019

Klaus Riskær amok: Det er en skændsel

Finansmanden Klaus Riskær forlod et interview i vrede, da der blev spurgt ind til hans fortid
https://imgix.seoghoer.dk/media/981c570d672149e49db46635521eb86d.jpg
 Foto: Aller Media

Klaus Riskær er en bestemt herre.

Det beviste han i et interview med Tinne Hjersing Knudsen, der er vært på Radio24syvs "Fredagsbaren".

Klaus Riskær er selv vært på et program på radioenkanalen, men det holdte ikke den flamboyante politiker og finansmand tilbage.

Det skriver B.T..

"Det er en skændsel, det her. Der burde ikke være såden et program på Radio24syv. Jeg gider ikke spilde mere tid på det," lød det fra Riskær i studiet.

Klaus Riskær er blevet opstillingsberettiget til folketinget med sin egen liste.

Og ifølge finansmanden, så virker det til, at spørgsmål om Riskærs blakkede fortid kan gå hen og blive et problem for den 60-årige politiker.

"Jeg er træt af, at jeg, når jeg forsøger at gøre brug af mine borgerrettigheder og lave politik i mit land, skal sidde med en gang pøbel-, småproletar-journalisttyper, der ikke forstår en skid af noget som helst," fortalte Riskær i programmet.

Efter den svada var Riskær ikke færdig endnu. Han sendte lige en sidste sviner afsted til værten, inden han forlod programmet i vrede.

"Jeg synes, I skulle lave jeres arbejde ordentligt som journalister i stedet for at svine folk til uden at sætte jer ind i det, I laver. Det er meget, meget pinligt. Det er pinligt for radioen," fortalte Riskær i "Fredagdsbaren".

Klaus Riskær stiller op til det kommende folketingsvalg, der senest skal afholdes 17. juni.

Sponsoreret indhold