Kendte10. september 2021

Kim Kardashian efter sønnens ulykke: - Jeg er ikke okay

"Keeping Up With the Kardashians"-stjernens ene søn, Saint West, er kommet til skade med sin arm
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Av, min arm!

Den femårige Saint West, hvis mor og far er ingen ringere end Kim Kardashian og Kanye West, har været ude for noget af en ulykke.

På Instagram har den 40-årige Kim Kardashian delt en række stories, hvor hun fortæller, at lille Saint har brækket armen flere steder.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega283085_002.jpg
 Foto: MEGA

Kim Kardashian fotograferet med sønnen Saint i september 2018. (Foto: MEGA)

- Hvem, tror I, der græd mest i dag? Min skat har brækket sin arm et par steder i dag. Jeg er ikke okay, skriver hun til en story, som hun har delt med sine mere end 252 millioner følgere.

På den næste story viser Kim sønnens arm i gips helt op til albuen.

- Stakkels skat, skriver hun efterfulgt af en trist emoji.

Det er langt fra første gang, at lille Saint skræmmer livet af sin mor og resten af familien.

Da han var kun to år, blev han indlagt med lungebetændelse, og da han var tre år røg han en tur på hospitalet efter en allergisk reaktion over for græs. En hændelse, som Saints mormor, Kris Jenner, har beskrevet som et af de mest skræmmende opkald, hun nogensinde har fået.

Artiklen fortsætter efter billederne...

https://imgix.seoghoer.dk/kim-kardashian_0.jpg
 Foto: Instagram

Femårige Saint på hospitalet med sin brækkede arm. (Foto: Instagram / Kim Kardashian)

https://imgix.seoghoer.dk/kim-kardashian-saint.jpg
 Foto: Instagram

Saint West har fået lagt armen i sort gips. (Foto: Instagram / Kim Kardashian)

Tidligere på året blev Saint ramt af coronavirus. Det samme blev både mor Kim og hans søskende North, Chicago og Psalm.

Alt tyder dog på, at hele familien kom sig efter coronasmitten, og nu skal der altså kun fokures på at få hele armen på den lille fyr.

Kim Kardashian fortæller ikke, hvordan Saint brækkede sin arm.

Sponsoreret indhold