Kendte28. maj 2021

Chok-afsløring: Derfor holdt Kim Kardashian covid-19-diagnose hemmelig

I det seneste afsnit af "Keeping Up With the Kardashians" afslører Kim Kardashian, at hun sidste år testede positiv for coronavirus, men valgte at holde diagnosen hemmelig
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I det seneste afsnit af "Keeping Up With the Kardashians" smider Kim Kardashian, 40, lidt af en bombe.

Moderen til fire afslører, at hun sent sidste år blev testet positiv for coronavirus, men at hun valgte at holde diagnosen hemmelig.

Den positive test kom nemlig cirka 10 dage efter, hun var vendt retur fra en yderst kontroversiel ferie på en privat ø, hvor hun fejrede sin 40-års fødselsdag.

I afsnittet af "Keeping Up With the Kardashians" bliver det dog fremstillet som, at Kim ikke blev smittet på sin ferie, men at det er sønnen Saint, fem, der er blevet smittet i skolen.

Datteren North udviser også symptomer, og hele familien bliver efterfølgende testet positiv, hvilket gør, at optagelserne til det populære realityshow lukker ned i 14 dage.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega756579_001.jpg
 Foto: MEGA

Først nu afslører Kim Kardashian, hun har haft coronavirus. Foto: MEGA

Buzfeed har nærstuderet Kim Kardashians Instagram story og ud fra det konkluderet, at den positive test kom omkring 10 dage efter, hun vendte retur fra sin kontroversielle fødselsdagsferie.

Mediet spekulerer derfor i, at det er derfor, den ellers altid så dele-lystne stjerne, har holdt sin covid-19-diagnose hemmelig - indtil nu.

I "Keeping Up With the Kardashian"-afsnittet fortæller Kim Kardashian i optagelser, som hun selv filmer, hvordan hun har det:

- Jeg har det virkelig dårligt, fortæller hun midt i sin eksameslæsning til jurastudiet:

- Det er meningen, vi skal holde 12 timer lange læsesessioner hver dag op til eksamen, men jeg har det så elendigt efter COVID, at jeg nærmest ikke kan komme ud af sengen. Jeg har ekstremt ondt og virkelig ondt i ryggen, jeg er så træt og har 40 i feber.

Sponsoreret indhold