Kendte9. august 2019

Kaos: Kylie Jenner og Khloé Kardashian bunder shots

Søstrene Kylie Jenner og Khloé Kardashian er glade for at lægge make up, og de er glade for at feste. Så hvorfor ikke gøre de to ting samtidig?
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-07-15_kl._08.05.16.png
 Foto: MEGA

Make up og tequila er hver for sig gode ting, som begge ikke skal bruges i overdreven stil. Det virker Kylie Jenner og Khloé Kardashian dog til at være ligeglade med.

De to søstre har lavet en ret så morsom video, hvor de kombinerer make up og tequila på en noget anderledes måde.

I stedet for først at lægge deres krigsmaling pænt og ordentlig for derefter at feste og drikke tequila, så gør de det samtidig.

Videoen er en såkaldt "Get ready with me"-video, som Kylie har lagt ud på sin YouTube-kanal. Og den 21-årige milliardær har altså fået sin søster med på idéen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega315821_001.jpg
 Foto: MEGA

Kylie Jenner fylder 22 år i morgen (Foto: MEGA)

Da det jo er Kylie og Khloé, så er der bestemt ikke sparet på noget. Heller ikke på tequilaen.

Kylie har fundet en specialdesignet flaske Don Julio 1942 frem, hvor på der står hendes navn med glitrende sten. I en normal og neutral udgave koster den slags tequila over 1000 kroner for én flaske.

Du kan se hele videoen her:

Artiklen fortsætter under videoen...

Kombinationen af tequila og make up er ikke kun skabt af Kylie og Khloé for at have det sjovt og give deres mange millioner fans noget at grine af.

Det er samtidig et af flere startskud på Kylies fødselsdag. Den yngste selvskabte millionær nogensinde fylder nemlig år i morgen.

Fejringen af hendes 22 somre er i løbet af ugen allerede startet. Forleden fyldte Kylies kæreste, Travis Scott, deres hjem med rosenblade til stor glæde for både fødselsdagsbarnet og deres datter Stormi.

Sponsoreret indhold