Reality16. juli 2019

Kylie Jenner krænger sit hjerte ud på Instagram

Kylie Jenner har i et åbenhjertigt opslag på Instagram fortalt, at tingene ikke altid er, som de ser ud på de sociale medier
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-07-16_kl._10.26.15.png
 Foto: MEGA

Kylie Jenner har det med at vise glimt af sit vilde kendis-liv på sin Instagram-profil, der ofte byder på fashionable røde løbere, dyre biler, vilde rejser og fester samt en yderst velskåret krop.

Men Instagram kan også bruges til noget andet. Og dét har Jenner nydt godt af. Hun har nemlig valgt at dele en ret følsom tekst, hvor hun for én gang skyld lader den perfekte Instagram-facade falde.

- Jeg er stolt af mig selv, mit hjerte og min styrke. At vokse op i lyset af en million øjne er bare ikke normalt. Jeg har mistet venner på vejen, og jeg har mistet mig selv alt for mange gange. Min første tatovering var "sanity" (fornuft, red.) for at minde mig selv om at beholde det hver dag, skriver hun blandt andet.

Kylie har tidligere fortalt, at hun lider af angst - og at det er én af bagsiderne ved at være kendt. Alle har nemlig en mening om én, og at det har været svært for hende at finde sig selv i kameraernes evige blitzlys.

- Jeg har kæmpet med angst hele mit voksne liv og efter min baby har jeg kæmpet med opture og nedture indeni. Jeg følte, jeg var nødt til at finde mig selv fuldstændigt igen. Jeg holder rigtig meget for mig selv, men jeg ville gerne dele med jer og lade jer vide, at jeg blot er et menneske, skriver Jenner videre.

Og så er det, at hun sætter en tyk streg under, at heller ikke hendes liv er perfekt hele tiden - selvom det godt kan ligne det, når man kigger på hendes Instagram-profil.

- Mit liv er ikke perfekt, og hvad I ser her på Instagram er bare overfladen. Vær god ved dig selv, kom videre, giv slip. Vi er alle i stand til at udrette store ting, værdige for kærlighed og har tilladelse til at udtrykke os selv. Gør mere af, hvad der gør dig glad og hav ingen fortrydelser. Nu er din tid. Vi har alle en storslået skæbne.

Dét med at give slip, har Jenner for nyligt for alvor været nødt til. Hun har nemlig sagt farvel til sin bedste veninde igennem rigtig mange år, Jordyn Woods.

Jordyn var nemlig utro med Tristan Thompson, som var kæreste med Kylies storesøster, Khloé Kardashian - og mor til datteren True.

Kylie har for nyligt åbnet op omkring dét, at hun har været nødt til at give slip på Jordyn Woods. Og hendes svar var faktisk lidt overraskende.

Flere nyheder om de kendte fra ind- og udland? Køb et abonnement på SE og HØR!

Sponsoreret indhold