Kendte25. september 2019

"Jesus og Josefine"-stjerne i massivt misbrug: Jeg tog alle slags stoffer

En barndom med lavt selvværd, depression og nedsat vækst satte sit præg på barnestjernen Jonathan Werner Juel. ”Jesus og Josefine”-skuespilleren endte i et massivt misbrug, hvor han daglig tog stoffer og drak alkohol
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/lukas_0.jpg
 (Foto: TV 2)

Han charmerede hele Danmark, da han i 2003 tonede frem på tv som den kække lille Lukas i TV 2-julekalenderen ”Jesus og Josefine”. Han blev hyldet og fik konstant at vide, at han var noget ganske særligt.

Men sådan havde den lille seksårige dreng det slet ikke selv.

Nu fortæller barnestjernen Jonathan Werner Juel, hvordan han som barn kæmpede med lavt selvværd, depression og nedsat vækst – og hvordan hans usikkerhed kulminerede, da han som ung kastede sig ud i et massivt stof- og alkoholmisbrug.

I et stort interview med Ude & Hjemme fortæller Jonathan, at han havde svært ved at forstå og rumme sin stjernestatus som barnestjerne:

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/lukas_0.jpg
 (Foto: TV 2)

En lille Jonathan i rollen som Lukas i "Jesus og Josefine". Foto: TV 2

- Jeg fik konstant at vide, at jeg var noget specielt, men det følte jeg ikke selv. Og den følelse blev jeg hele tiden konfronteret med, fortæller Jonathan i det store interview med Ude & Hjemme.

Som barn kæmpede han med et lavt selvværd, og han var bare 10 år, da han fik en depression. Desuden følte han sig ikke som de andre i klassen – han havde nemlig nedsat vækst og måtte hver aften tage væksthormoner.

Som ung begyndte han hurtigt at søge tilflugt i stofferne. Først prøvede han hash – og derefter ecstasy.

De hårde stoffer fjernede med ét hans usikkerhed og mørke tanker – og derfra eskalerede det hurtigt, fortæller Jonathan i det store interview.

Som 19-årig havde han et massivt misbrug.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/bb-0000039676.jpg
 (Foto: Aller Media)

Jonathan sammen med de andre skuespillere fra julekalenderen. Foto: Aller Media

- Jeg var afhængig og kunne ikke styre det mere. Vi drak en kasse øl om dagen, røg fem joints dagligt, sniffede måske kokain seks gange om ugen og tog ecstasy torsdag, fredag og lørdag. Jeg var påvirket hele tiden, fortæller Jonathan i interviewet.

Efter fire måneder ramte nedturen, og Jonathan fandt sig selv liggende på et beskidt køkkengulv.

Han vidste, han havde brug for hjælp og krøb til bekendelse overfor sin familie.

Han rejste til Thailand, hvor hans mor befandt sig og var der i tre uger. Det var den værste ferie, husker Jonathan:

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-09-25_kl._09.31.51.png
 (Foto: Aller Media)

Jonathan fortæller ærligt om sit misbrug i Ude & Hjemme. Foto: Aller Media

- Jeg havde abstinenser og sad hele tiden og kiggede efter flybilletten hjem. Men heldigvis havde jeg ikke råd, så jeg blev nødt til at blive. Og langsomt blev min fysiske afhængighed mindre.

Da Jonathan kom hjem til Danmark, gik han i gang med et halvt års forløb hos U-Turn, som er et hjælpeprogram for unge med misbrug. I dag er stofferne fortid.

- 4. juni 2017 var sidste gang, jeg tog stoffer. Og jeg gør det aldrig igen, fastslår Jonathan overfor Ude & Hjemme.

Sponsoreret indhold