Kendte8. juni 2021

Jeanette Ottesens sejeste kamp: Olympisk klor-mor

Hun har vejet 100 kilo, men svømmede sig tilbage i kampformen. Og nu har havfrue Ottesen grædende nået OL-målet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ottesen_0.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

December 2017.

Jeanette Ottesen blev mor for første gang. Det var ikke planlagt, og karrieren var slet ikke slut endnu, syntes den danske svømmestjerne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ottesen_1.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Det var ikke planlagt, at Ottesen skulle være mor, før svømmekarrieren var slut.
Men treårige Billie-Mai kan nu sidde og heppe på mor til OL i Tokyo til sommer. (Foto: Mikael Rieck)

Men efter fødslen måtte badevægten finde et tredje ciffer frem.

Bassindronningen med 14 danske rekorder vejede 102 kilo og havde et barn at tage sig af ved siden af sin træning.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ottesen_6.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Britiske Marco Loughran, 32, har gjort Jeanette Ottesen til både mor og til OL-deltager igen.
Han er far til hendes barn og træner hende i klorvandet. (Foto: Martin Høien)

Faderen kunne ikke bare passe baby – for han var samtidig Ottesens træner og havde altså travlt, når hun sprang i klorbølgerne.

For Jeanette havde et klart mål: Hun ville til OL i Tokyo 2020 – mod alle odds.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ottesen_4.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Efter OL i 2012 tog Ottesen en slapper fra svømmehallerne – og indtog dansegulvet sammen med Marc Christensen i “Vild med dans”.
Det blev dog ikke til guld – parret røg ud tre uger før finalen. (Foto: Claus Poulsen)

Det mål er med al sandsynlighed blevet nået efter en flot præstation ved EM i sidste uge.

– Ja, jeg skal til mit femte OL, sagde hun under et direkte interview med TV 2 Sport, før tårerne piblede frem.

“Verdens værste mor”

Det vanvittige comeback kan den 33-årige Lyngby-pige takke en særlig person for.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ottesen_3.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Allerede på Skanderborg Festival mindre end et år efter fødslen viste Jeanette, at de 30 ekstra graviditetskilo allerede var svømmet af. (Foto: Kaspar Wenstrup)

– Den olympiske rejse fortsætter, denne gang som mor. Og det ville ikke have været muligt uden dig, Marco Loughran.

Tak for at holde mig ud – jeg ved, det ikke er let. Jeg elsker dig, lød kærlighedserklæringen fra den olympiske svømmer til hendes mand, som hun delte med sine 70.000 følgere på Instagram.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ottesen_2.jpg
 (Foto: Jesper Sunesen)

Det er blevet til 14 medaljer ved VM for Ottesen, men i OL-sammenhæng er der kun en enkelt i samlingen.
Den vandt hun for fem år siden i holdkap sammen med Rikke Møller Pedersen, Pernille Blume og Mie Ø. Nielsen. (Foto: Jesper Sunesen)

– Det har været al sliddet værd. Undervejs har jeg haft så dårlig samvittighed og følt, at jeg har været verdens værste mor, fordi jeg har været så fraværende, sagde hun, da hun sammen med resten af holdkappen på 4 x 100 meter fri havde været i bassinet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ottesen_5.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Selv om hun har været et benhårdt konkurrencemenneske allerede før sit første OL for 17 år siden, er Jeanette Ottesen også en farverig dame, der gerne besøger en rød løber. (Foto: Dan Mariegaard)

I sine første fire Olympiske Lege nåede Ottesen sit bedste resultat i Rio 2016, hvor hun fik sin hidtil eneste medalje som en del af en anden holdkap.

Sponsoreret indhold