Kendte8. marts 2024 (opd. 8. marts 2024)

Janni Ree støtter Katherine Diez: Så er det heller ikke værre

Bakker sammen med komikeren Christian Fuhlendorff op om kopiforfatteren - han mener også, at medierne var alt for hårde i sagen om Cecilie Haugaard
På Kvindernes Kampdag kan Diez glæde sig over beskeden fra Ree, der mener, at kopisagen har fået alt for meget opmærksomhed.
På Kvindernes Kampdag kan Diez glæde sig over beskeden fra Ree, der mener, at kopisagen har fået alt for meget opmærksomhed.
 Foto: Hanne Juul/Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: - Jeg vil heller ikke lave tv med Amalie

Hvis der er noget, Janni Ree og Christian Fuhlendorff kan blive enige om, så er det, at medierne og den brede offentlighed blander sig alt for meget.

I hvert fald når det gælder profiler som Katherine Diez og Cecilie Haugaard, der på det seneste har været ude i omfattende shitstorme.

- Det blev lidt for voldsomt, lyder det fra Fuhlendorff i seneste udgave af hans populære gå-snakke-podcast "Hva så?!", hvor han har Janni Ree med i Frederiksberg Have.

- Hun er dømt af befolkningen, lyder det fra Janni Ree, der trods dokumentation for omfattende plagiat, som Diez selv har beklaget, ikke mener, at man skal dømme hende ude.

- Så er det heller ikke værre.

- Ja, hun har gjort en kæmpe fejl og ville være mere, end hun var, siger Janni Ree.

- Det er heller ikke sikkert, hun har fået den uddannelse fra universitet, hun taler om. De kan ikke finde hende, forklarer Ree og fortsætter.

- Det svarede til, at jeg gik og fortalte dig alt muligt, som ikke passede. Men så er det heller ikke værre.

- Der er nogen, som lyver med deres alder. Der er nogen, som lyver med alt muligt, griner Janni Ree om Diez-sagen i udsendelsen.

De to kendisprofiler taler undervejs i programmet meget om netop den offentlige domstol, som de kalder den.

- Jeg vil altid hellere dømmes af statens domstol end af den offentlige, slår Christian Fuhlendorff fast.

- Ved statens domstol kan du jo sidde din straf af. Det kan du jo ikke i det offentlige, mener han.

Christian Fuhlendorff har siden 2015 været gift med Karina Feldborg, der passer familien, mens han optræder foran diverse mikrofoner.
Christian Fuhlendorff har siden 2015 været gift med Karina Feldborg, der passer familien, mens han optræder foran diverse mikrofoner.
 Foto: Lars H. Laursen

Komikeren sætter trumf på, når det gælder Cecilie Haugaard, som er gift med sangjernet Christopher.

- Og så kom Cecilie (Haugaard, red.), som lavede den der "Instagrim"-bog.

- Det er, som om at nu er vi i gang med at hive folk (Diez, red.) ned. Nu tager vi lige dig, ikke?

Du kan høre hele samtalen her:

Sponsoreret indhold