Kendte24. september 2020

Her er billederne, Bill Clinton ikke vil have, du ser

En række private billeder af Bill Clinton, der får massage af én af Jeffrey Epsteins sex-kvinder, er dukket op – og det kan give bagslag for den tidligere præsident
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega694561_002.jpg
 (Foto: MEGA)

Sagen om sexforbryderen Jeffrey Epstein har nu fået tilføjet endnu et kapitel – med ingen ringere end Bill Clinton i hovedrollen.

Nu er der nemlig dukket en række private billeder op, der viser den tidligere præsident få massage af én af Jeffrey Epsteins sexkvinder.

Kvinden har efterfølgende forklaret, at hun gentagne gange blev voldtaget af Epstein.

De indtil nu hemmeligholdte billeder er blevet offentliggjort på et yderst uheldigt tidspunkt for den tidligere præsident. Bill Clinton har nemlig brug for masser af medvind – og bestemt ingen negative omtaler – mens han lige nu forsøger at hjælpe sin meddemokrat Joe Biden med det kommende præsidentvalg.

Artiklen fortsætter under billederne...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega694561_001.jpg
 (Foto: MEGA)

En dengang 56-årig Clinton modtager massage af den 22-årige Davies. Foto: MEGA

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega694561_002.jpg
 (Foto: MEGA)

Det var ifølge den unge kvinde den nu sigtede Ghislaine Maxwell, der opfordrede hende til at massere den tidligere præsident. Foto: MEGA

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega694561_003.jpg
 (Foto: MEGA)

Et andet billede viser den tidligere præsident ombord på flyet med en cigar i munden. Foto: MEGA

De pikante billeder er taget tilbage i september 2002, da en dengang 56-årig Bill Clinton var på en humanitær rejse til Afrika med Kevin Spacey, Chris Tucker, Ghislaine Maxwell – og ikke mindst Jeffrey Epstein.

Turen foregik ombord på Epsteins privatfly – der ganske sigende har fået øgenavnet ”The Lolita Express” – og efterfølgende beklagede Bill Clinton sig over nakkesmerter, fordi han var faldet i søvn ombord på privatflyet.

Ghislaine Maxwell – der tilbage i juli blev anholdt og sigtet for at have hjulpet Epstein – opfordrede herefter én af de unge kvinder ombord til at give præsidenten en nakkemassage, mens gruppen ventede på, at privatflyet blev tanket op under en mellemlanding i Portugal.

Artiklen fortsætter under billederne...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega694561_004.jpg
 (Foto: MEGA)

Bill Clinton og Ghislaine Maxwell. Foto: MEGA

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega694561_005.jpg
 (Foto: MEGA)

Davies, der i dag er i 40'erne, siger, at Bill Clinton var en gentleman, og at han ikke opførte sig upassende overfor hende. Foto: MEGA

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega694561_008.jpg
 (Foto: MEGA)

Ghislaine Maxwell er tidligere kærester og langvarig partner med Jeffrey Epstein. Foto: MEGA

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega694561_007.jpg
 (Foto: MEGA)

Bill Clinton under rejsen til Afrika. Foto: MEGA

Den unge kvinde – den dengang 22-årige Chauntae Davies – valgte herefter at give ekspræsidenten en omgang nakkemassage.

Chauntae Davies var på det tidspunkt ansat som Jeffrey Epsteins personlige massør, efter hun var blevet rekrutteret af den nu anholdte Ghislaine Maxwell.

Chauntae Davies påstår, at hun flere gange blev seksuelt misbrugt og voldtaget af Jeffrey Epstein, før det i 2005 lykkedes hende at undslippe hans kløer.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/jeffrey.jpg

Jeffrey Epstein blev anholdt i juli 2019. En måned senere blev han fundet død i sin celle. Foto: MEGA

Fire år senere – I juli 2019 – blev hun afhørt af FBI. Fem dage senere blev Jeffrey Epstein anholdt i New York og sigtet for flere tilfælde af sexovergreb.

Chauntae Davies – der i dag er i 40’erne – fastholder, at Bill Clinton ikke opførte sig upassende overfor hende.

- Selv om billederne ser bizarre ud, var Clinton en gentleman under turen, og jeg oplevede slet ikke urent spil fra hans side, siger hun ifølge Daily Mail.

Alligevel havde Bill Clinton formentlig gerne set, at billederne – der altså forbinder ham direkte til den sexdømte Jeffrey Epstein – ikke så dagens lys.

Jeffrey Epstein

Jeffrey Epstein tilstod tilbage i 2008 at have betalt mindreårige piger for seksuelle tjenester.

Dengang blev den amerikanske finansmand idømt 13 måneders fængsel under en retssag, der blev genstand for stor kritik og opmærksomhed. Mange mente, at finansmanden var sluppet alt for billigt.

I juli 2019 blev Jeffrey Epstein igen anholdt og sigtet for sexforbrydelser mod mindreårige – denne gang skulle overgrebene have fundet sted i både Florida og New York.

En måned senere, 10. august 2019, blev han fundet død i sin celle i fængslet.

Sponsoreret indhold