Hollywood8. marts 2021

Monica afslører: - Sådan endte præsidentens sæd på min blå kjole

I en dokumentar fra efteråret 2018 fortæller den forhenværende praktikant og præsident-elskerinde, Monica Lewinsky, om den blå cocktailkjole – med dertilhørende sædklat – der næsten kostede præsident Bill Clinton embedet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bill_og_monica.jpg
 (Foto: MEGA)

Den unge praktikant Monica Lewinsky var iført en marineblå cocktailkjole, første gang hun og præsident Bill Clinton ”gik hele vejen”.

Den marineblå cocktailkjole blev sidenhen den mest omtalte kjole i amerikansk præsidenthistorie, og kjolen – og ikke mindst dens sædklat – var tæt på at koste Bill Clinton jobbet som verdens mest magtfulde mand.

I november 2008 satte Monica Lewinsky for første gang ord på den dag, hvor hun iført sin marineblå cocktailkjole gik hele vejen med den gifte præsident, og hun fortalte, at hun slet ikke anede, at den hvide klat på kjolen var Bill Clintons sæd.

Det skete i en dokumentar med titlen ”The Clinton Affair”, som NY Post har set.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/bill_og_monica_brev.jpg
 (Foto: MEGA)

Et foto med en personlig hilsen, som Bill Clinton gav til Monica Lewinsky i anledning af hendes fødselsdag i 1997. Foto: MEGA

Her fortæller den i dag 45-årige tidligere præsident-elskerinde, hvordan hun fik sædklatten på kjolen, og hvordan hun i første omgang troede, at klatten i stedet stammede fra noget spinat.

I ”The Clinton Affair” fortæller Monica, at Bill Clinton havde inviteret hende over i Det Hvide Hus. Han havde gaver til hende, forklarede han. På det tidspunkt havde parret set hinanden hemmeligt i to år.

Monica og Bill gik ind i Det Ovale Kontor med Bill Clintons sekretær, der dog hurtigt forlod rummet igen.

Bill Clinton overrakte sin elskerinde en hattenål, fordi han syntes, hun var smuk med hat, og så gav han hende også en sjælden udgave af bogen 'Leaves of Grass' af Walt Whitman.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/monica_og_bill.jpg
 (Foto: MEGA)
Bill Clinton og Monica Lewinsky var i et hemmeligt forhold fra 1995 til 1997. Foto: MEGA

Begge gaver indgik – sammen med kjolen – senere hen som bevismateriale i sagen.

- Det var en meget betydningsfuld gave for mig. Det var en intim bog, som du ikke giver til hvem som helst. Hvad end der havde bekymret mig: Var det, jeg følte, ægte? Er det sandt? Hvad end de usikkerheder var, så forsvandt de på en måde, da han gav mig den gave, fortæller Monica Lewinsky i den nye dokumentarserie.

Herfra bevægede parret sig sammen ud på badeværelset, der lå i forlængelse af Det Ovale Kontor.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/bill_clinton_1.jpg
 (Foto: MEGA)
Præsidenten bedyrede flere gange sin uskyld. Foto: MEGA

- Her var vi så mere intime. Jeg fik noget opmærksomhed, hvorefter jeg gengældte indtil det øjeblik, hvor han altid plejede at stoppe, lige inden han fik udløsning, siger Monica Lewinsky i den nye dokumentar.

Denne gang indvilgede Bill Clinton – på opfordring af Monica – i at gå hele vejen. Bagefter gav de hinanden et kram, og Monica forsvandt ud af rummet.

Om aftenen skulle hun til en fest, hvor hun stadig var iført den marineblå cocktailkjole, som hun også havde på, da hun var sammen med Bill Clinton.

På kjolen sad nu sædrester fra selveste præsidenten.

- Ingen sagde til mig, ”Hey, du skal lige gå ud på badeværelset, for du har alt mulig på den kjole”, husker Monica i den nye dokumentar.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/monica_lewinsky.jpg
 (Foto: MEGA)
Monica Lewinsky var 22 år, da hun indledte sin affære med præsidenten. Foto: MEGA

I et tidligere interview har Monica forklaret, at hun først opdagede pletten på kjolen, da hun ville have kjolen på til Thanksgiving.

Hun prøvede kjolen, mens hun havde besøg af veninden Linda Tripp. Veninden opfordrede Monica til at gemme kjolen, efter de havde opdaget pletten.

Linda Tripp var selvsamme veninde, som Monica havde betroet sig til med sin affære.

I timelange telefonsamtaler med Linda Tripp havde Monica fortalt detaljerede beskrivelser af sit seksuelle forhold til præsidenten, og at der ifølge hende havde været ni frække tilfælde i perioden 1995 til og med marts 1997.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/linda_tripp.jpg
 (Foto: MEGA)
Linda Tripp, veninden som Monica Lewinsky fortroede sig til. Foto: MEGA

Hvad Monica Lewinsky ikke vidste var, at Linda Tripp optog alle samtalerne på kassettebånd. Og de kassettebånd blev efterfølgende givet til Kenneth Starr, advokaten, der førte sagen mod Bill Clinton.

Det var 21. januar 1998, at sagen blev offentlig kendt.

Her udsendte en journalist ved navn Matt Drudge en kortfattet nyhed, der straks fik medier i både ind- og udland til tasterne:

- Washington D.C. er rystet i sin grundvold. En praktikant i Det Hvide Hus har haft en affære med præsidenten af De Forenede Stater.

Nyheden var kortfattet, men budskabet var ikke til at tage fejl af: USA’s præsident Bill Clinton havde haft et upassende forhold til en af sine ansatte – den unge praktikant Monica Lewinsky, der dengang var 22 år – til trods for, at han var en gift mand og far til datteren Chelsea.

Andre journalister havde hørt rygter om en mulig affære mellem præsidenten og praktikanten, men havde ikke turdet skrive historien af frygt for, at den ikke holdt.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/bill_clinton.jpg
 (Foto: MEGA)
Skandalen havde nærved kostet Bill Clinton jobbet som præsident. Foto: MEGA

Blandt andet havde det dengang populære ugeblad Newsweek skrottet selvsamme historie selvsamme dag – ugebladet mente simpelthen ikke, at kilderne og beviserne var stærke nok.

Men journalisten Matt Drudge troede på historien og trykkede ”send”.

I slutningen af januar 1998 forsøgte præsident Bill Clinton at aflive historien, og han stod gentagne gange frem på TV for at fastslå, at der var løgne i gang, og at historien slet og ret ikke passede.

26. januar 1998 stod han med sin hustru Hillary ved sin side og gentog nødløgnen, der sidenhen skulle gå hen og blive nærmest synonym med skandalen:

”I did not have sexual relations with that woman”.

Problemet var bare, at der var ganske mange beviser i sagen, og det var Monica Lewinsky, der selv – ganske ubevidst dog – havde røbet sin og præsidentens hemmelighed.

Hun havde som bekendt betroet sig til sin veninde Linda Tripp, som havde optaget de ”fortrolige” samtaler.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/monica_i_1998.jpg
 (Foto: MEGA)
Monica Lewinsky fotograferet i 1998. Foto: MEGA

Bill Clinton fortsatte med at bedyre sin uskyld under sagen, men som månederne gik – og beviserne voksede – tydede meget på, at præsidenten ikke kunne fortsætte med at holde liv i sin løgn.

Spor efter Bill Clintons sæd blev da også "efter stor videnskabelig sandsynlighed" fundet på den famøse blå kjole, som FBI skrev.

Efter syv måneder med gentagne løgne overfor det amerikanske folk krøb Bill Clinton til korset. En mandag aften den 17. august 1998 indrømmede han på direkte TV, at han havde haft et ”upassende forhold” med sin tidligere praktikant, men fastholdt, at han ikke havde brudt nogen love.

Han tilføjede, at han inderligt fortrød, at han havde ført USA – og ikke mindst sin kone – bag lyset.

Men medlemmer af den ene del af den amerikanske kongres, Repræsentanternes Hus, ville ikke nøjes med en indrømmelse fra præsident Clinton.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/monica_og_bill2.jpg
 (Foto: MEGA)
Rygterne gik blandt andet på, at Monica og Bill havde spist pizza - og hygget sig med intim kontakt - på Det Ovale Kontor. Foto: MEGA

De besluttede i slutningen af december 1998 at beskylde præsident Bill Clinton for højforræderi, fordi han havde løjet under ed. De ville have ham fyret.

Sådan gik det dog ikke.

Den anden del af den amerikanske kongres – Senatet – var nemlig ikke enig med ’huset’, og dermed slap USA’s 42. præsident med skrækken.

Han fortsatte med at være USA's præsident, men blev for altid husket som ham, der havde en affære med praktikanten.

Sponsoreret indhold