Børnehave raseret: Gerningsmand efterlod uhyggelig besked
For anden gang på blot to uger er børnehaven i den jyske by Spjald blevet udsat for hærværk og indbrud.
Senest var i weekenden, hvor de ukendte gerningsmænd knuste en rude til børnehavens storrum, hvorefter de fik adgang til hele børnehaven.
Her har de ukendte personer raseret børnehaven på groveste vis – blandt andet ved at smide med knive, kaste æg i rummene og skamfere børnenes bamser ved at stikke og skære i dem.
Der er ikke blevet stjålet noget, men under sidste ubudne besøg efterlod gerningsmændene en uhyggelig besked til børnehavens børn og personale.
Ved hjælp af legetøjsbogstaver har gerningsmanden eller gerningsmændene skrevet på en tavle, at ”jeg kommer igen”.
Det var personalet, der gjorde det uhyggelige fund mandag morgen, da de åbnede op for børnehaven.
Børn er flyttet på plejehjem i Vestjylland - og det er fantastisk!
Det var personalet, der fandt denne besked, som gerningsmanden eller gerningsmændene havde efterladt. Foto: Privat
På jysk plejehjem må de ikke pynte til jul – fint eller uforståeligt?
Plejehjembeboere opfostrer hjemløse killinger
Personalet kan også se, at de ukendte gerningsmænd har brugt børnehavens iPad. Den lå fremme med seksuelt anstødelige videoer, og på iPaddens historik kan man se, at gerningsmanden eller -mændene har haft god tid i løbet af weekenden. Den lille iPad er således blevet brugt til at se videoer både lørdag eftermiddag, lørdag aften og søndag morgen.
Desuden har de ukendte gerningsmænd også kastet med kakao og sat ild til et stykke pap og en skumsvamp. Noget tyder dog på, at gerningsmanden fik kolde fødder med hensyn til ilden - den blev nemlig slukket med kakaomælk.
- Vi undrer os meget over, hvorfor der er nogen, der vælger at gøre det her. Vi kan ikke se, at nogle skulle være gal på os, siger Tina Stræde Danielsen, der arbejder i børnehaven, til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
Politiet i Vestjylland er på sagen og opfordrer personen, der har oplysninger i sagen, om at kontakte dem på telefon 114.