På jysk plejehjem må de ikke pynte til jul – fint eller uforståeligt?

Trip Trap-nisser er ikke velkomne på fællesarealerne på Karstensminde Plejehjem.

Trip Trap-nisser er ikke velkomne på fællesarealerne på Karstensminde Plejehjem.

(Foto: All Over)

Er det ”fint” eller ”helt uforståeligt”, at et plejehjem nægter at pynte op til jul i december-måned?

Ja, det spørgsmål er blevet aktuelt, efter at friplejehjemmet Karstensminde i Gredstedbro har gjort sig bemærket ved netop at nægte nisser og guirlander på plejehjemmets fællesarealer.

Indehaveren af friplejehjemmet Karstensminde, Ulla K. Petersen, er medlem af Jehovas Vidner, og hun vil ikke have julestemning på plejehjemmets fællesarealer.

- Det er mit plejehjem, og det er mig, der bestemmer. Jeg har valgt at lave et neutralt plejehjem, og der bliver ikke pyntet op til jul på fællesarealerne, siger indehaveren ifølge TV 2 til JydskeVestkysten.

I begyndelsen af december modtog en ansat en skriftlig advarsel, fordi vedkommende havde taget initiativ til julehygge uden at spørge om lov.

Hele affæren har skabt vrede og fortvivlelse hos både beboere, pårørende, ansatte og bestyrelsesmedlemmer i Venneforeningen Karstensminde.

- Der er ikke hyggeligt på Karstensminde længere. Tværtimod. Der må ikke være pyntet op til jul på fællesarealerne. Når vi pynter op, bliver pynten pillet ned, og da vi stillede nogle nisser frem, som de ældre har strikket og hæklet, blev de også fjernet flere gange, siger formanden for Venneforeningens bestyrelse, Grethe Stjernholm.

I et TV-interview den 23. december udtalte friplejehjemmets ejer, at beboere gerne må pynte til jul – så længe at pynten bliver i beboerens egen lejlighed.

Hvad mener du? Er det ”fint” eller ”helt uforståeligt”, at der ikke bliver pyntet til jul?

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close