Gamle fædre til Bubber: Slut med søvn

Anders Lund Madsen, 56, har seks børn.

Anders Lund Madsen, 56, har seks børn.

(Foto: Thomas Laursen)

Det bliver nemmere

Altid sjove Anders Lund Madsen, 56, har seks børn i porteføljen, og den sidste – en lille pige ved navn Fri – kom til verden i 2017, da den populære journalist var 53 år gammel.

Tv-værten har med andre ord efterhånden styr på det med at være far.

– Sådan noget bliver jo 60.000 procent nemmere, jo flere børn du får. Alting er prøvet og oplevet. Om de så er syge, ulykkelige, eller du bare står midt i en krise, så er følelsen af at miste kontrollen jo noget af det værste, du kan opleve som far. Men når du har seks børn, har du oplevet rigtigt meget, og alting bliver bare nemmere, har Lund Madsen tidligere fortalt alt.dk.

Tillykke!

Kendisfrisøren Dennis Knudsen blev far som 56-årig, og han har et vigtigt budskab til Bubber. 

Artiklen fortsætter under billedet ...

Dennis Knudsen med sønnen Lucas. (Foto: Jesper Sunesen)

– Hjertelig tillykke til Bubber Det er jo fantastisk at få lov til at blive far i den alder. Det gør, at alderdommen ikke presser sig på på samme måde.

Han skal tænke på, at det går ud over nattesøvnen, men det gode råd er at give sit barn masser af kærlighed og nærvær. Jeg passer på mig selv, drikker ikke alkohol og får trænet, fortæller Dennis Knudsen, 56, til SE og HØR.

Ældre far

Jarl Friis-Mikkelsen, 68, er ikke nogen vårhare længere, men ligesom Bubber er han stadig viril.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Jarl Friis-Mikkelsen med den mellemste dattter, Liva. (Foto: Claus Poulsen)

Først fik han datteren Isabel i 1986, så efternøleren Liva i 2004 og i 2011 – da han var 59 år – kom datteren Ella så til verden.

Nægter at skifte ble

Når det kommer til børn i en sen alder, er Klaus Riskær Pedersen, 65, en af de helt store mestre.

Som 63-årig fik erhvervsmanden sit sjette barn med kæresten, nu 29-årige Anna Pia Lykke Ring. Den bedrageridømte iværksætter gjorde dog hurtigt kæresten klart, at han sover igennem om natten

Artiklen fortsætter under billedet ...

Klaus Riskær Pedersen får masser af søvn - på trods af børn i hjemmet. (Foto: Thomas Laursen)

– Vi har lavet en arbejdsfordeling, hvor jeg har sagt: ”Det er dig, der er 27, det er ikke mig. Jeg står fandeme ikke op klokken lort om morgenen og skifter bleer,” har Klaus Riskær tidligere fortalt til SE og HØR.

Husk dine andre børn

Pianisten Sigurd Barrett, 53, havde i forvejen fem børn, da han i en alder af 52 føjede en lille pige til samlingen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sigurd Barrett med kæresten Heidrun Petersen. (Foto: Mikael Rieck)

– Det er ikke lige så naturligt at kravle rundt på gulvet, som det var tidligere, men det skal man alligevel. Så må man støtte sig til et bord, når man skal op. Det er en kæmpe glæde, men det allervigtigste er ikke at glemme de andre børn. Der kan være alle mulige følelser på spil, så man skal favne meget, og det er en balancegang som kræver nærvær, lyder de livskloge ord fra forfatteren.

Få flere børn!

Den danske radiolegende Jørgen de Mylius, 74, var allerede bedstefar, da han som 59-årig blev far for fjerde gang, og det har han aldrig fortrudt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Jørgen de Mylius elsker at være far. (Foto: Morten Mejnecke)

– Jeg kan kun anbefale det. Men det kræver, at man har mod på det og gerne vil opleve det hele en gang til. Man skal være frisk og rask.

Fordelen er, at man ikke er bange for røde numser, og man er klogere, så man er mere rolig. Man har rutinen og kender tegn på det ene og det andet. Han kan roligt få en til, siger “Mylle” til SE og HØR.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close