Kendte24. februar 2020

Fortiden forfølger ”Badehotellet”-stjerne: Pinlig penishyldest

"Badehotellets" nye charmør bliver genkendt på gaden af helt andre grunde end den nye rolle på TV 2.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/botoft.jpg
 (Foto: Jesper Sunesen)

Amorinerne fylder luften på Andersens Badehotel i denne sæson, hvor Rasmus Botoft for første gang er tjekket ind i tidens mest populære danske tv-serie – og charmerer halvanden million danskere hver mandag aften.

Men tilværelsen som en af landets mest eksponerede skuespillere har også mindre glorværdige sider.

Det har den 48-årige "Rytteriet"-stjerne oplevet, efter han sammen med makkeren Martin Buch slog igennem i DR-satireserien.

– Det er ikke noget problem, at folk kommer hen og snakker om Rytteri-figurer. Der er en cadeau i, at vi har lavet noget så stort, at de taler som Poul og Fritz til mig eller synger en penissang, siger Rasmus Botoft til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/botoft_1.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Makkerskabet med Martin Buch, 51, under navnet Rytteriet begyndte på radioens P2 i 2008 og udviklede sig siden til et tv-program og et par liveshows.
Buch var også med i "Badehotellet" de første sæsoner. (Foto: Mikael Rieck)

– Men det var lidt upassende en dag, da min søn skulle hentes i fritidshjem.

Der kom en flok 10-årige drenge og råbte: "Der er penismanden!".

En af pædagogerne vidste vist ikke, hvad de hentydede til, og kiggede bare på mig og tænkte "penismanden?".

Så smilede jeg bare og håbede, at jeg ikke blev indberettet, husker Botoft med et stort grin.

Fodboldtræner

Indberettet blev han nok ikke, for fritiden bruger den morsomme skuespiller sammen med en flok unge drenge.

– Jeg bruger meget tid på at være fodboldtræner for U14-drenge på Vesterbro i en klub, der hedder Vestia, hvor min egen søn spiller. Dem har jeg trænet i fire år nu.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/botoft_4.jpg
 (Foto: Birger Storm)

Rasmus er ikke bare far til Wili, 13, han er også sønnens fodboldtræner.
Mor til boldspilleren er skuespiller Lisbeth Wulff, 47, som har dannet par med Botoft siden 1995.– (Foto: Birger Storm)

– Det er meget hyggeligt, og det er fedt at komme ud og få noget frisk luft. Jeg har også selv spillet fodbold, men jeg holdt op med at gå til det, da jeg var 13-14 år.

Jeg havde aldrig troet, at jeg ville komme til at træne andre en dag, men nu er jeg blevet mere og mere engageret i det og har taget kurser, og jeg bruger ret meget tid på det, siger Rasmus Botoft, som endda har fået titel af årgangsleder i klubben.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/botoft_3.jpg
 (Foto: Gregers Overvad)

.Jeg har spillet i Sundby og Kastrup, men jeg var aldrig særligt god, fortæller Rasmus Botoft, som dog aldrig har mistet glæden ved at snøre fodboldstøvlerne – og for eksempel gør det i velgørenhedens tjeneste sammen med eksstjernen Thomas Gravesen, 43. (Foto: Gregers Overvad)

Ny på holdet

Mens han er en vigtig del af foboldklubben, var han som fabriksdirektøren Johan Ramsing, som blusser op under fru Frigh (Anette Støvelbæk, red.), ny på holdkortet, da syvende sæson af "Badehotellet" blev indspillet sidste år.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/botoft_2.jpg
 (Foto: TV 2: Mike Kollöffel)

Som direktør Ramsing er han et af de nye ansigter i "Badehotellet", hvor han skruer helt op for charmen over for Anette Støvelbæk, 52 – indtil videre med held. (Foto: TV 2: Mike Kollöffel)

– Det er ret vildt at komme og være en del af en arbejdsplads, der har været i gang så længe. Man føler sig lidt udenfor i starten, for man kan jo godt mærke, at de andre har et sammenhold og en historie sammen og kender det hele.

Men jeg synes, at jeg ret hurtigt kom ind i det hele – også fordi jeg kender mange af de andre, og de har taget godt imod mig.

– Jeg havde ikke fulgt slavisk med i serien tidligere, men jeg havde hørt meget godt om den fra Bodil Jørgensen og Martin Buch.

De var meget glade for at være med, fortæller Rasmus, som nu melder sig i koret af meget entusiastiske gæster på det fiktive vesterhavshotel.

Sponsoreret indhold