Kendte11. august 2020

For første gang i ”Landmand søger kærlighed”: Feminin farmer

Stine Marthine Pedersen sørger for, at dyrene har det godt – hele døgnet rundt. Den 27-årige kvinde fra Aars deltager nu i TV 2’s datinghit.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I Aars i Nordjylland bor landmanden Stine Marthine Pedersen, 27, på en gård, der er omgivet af smukke marker og en hestefold, hvor hendes ponyer går og græsser.

For den kvindelige landmand med den smittende latter starter arbejdsdagen allerede klokken 02 om natten.

Men det gør intet – for Stine lever og ånder for sit arbejde som ansat på en stor gård, hvor hun passer køer.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/stine_4.jpg
 (Foto: Søren Jul Lamberth)

De gule fjordheste Simon og hoppen Puf samt føllet Solveig er Stines egne. Hesten Simon fik Stine i konfirmationsgave. (Foto: Søren Jul Lamberth)

- At gå ude ved dyrene er en kæmpe motivationsfaktor for mig. Der er mange, der spørger mig, hvorfor jeg gider stå op klokken 02 hver morgen, men jeg elsker at komme ud og sørge for, at dyrene har det godt.

Der er intet andet job, der ville kunne give mig den samme glæde, siger Stine Marthine Pedersen, da SE og HØR besøger hende i Aars.

Hendes ansigt lyser op i et stort smil, når hun fortæller om sit liv på landet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/stine_5.jpg
 (Foto: Søren Jul Lamberth)

Stines søde hund hedder Ella, og den hopper gerne op på skødet af sin ejer. (Foto: Søren Jul Lamberth)

Der er bare én ting, som den skønne landkvinde mangler – en sød fyr at dele hverdagen med.

- Det er lidt trist at bo alene. Jeg leder efter en, som jeg kan dele livet med herude på landet.

Drømmer om mand og børn

Dagligdagen i kostalden og hestestalden betyder også, at det har været svært for Stine at finde tid til dating og stævnemøder.

- Det, der har været den største udfordring for mig, har været at få datinglivet til at passe sammen med mine arbejdstider.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/stine_1.jpg
 (Foto: Søren Jul Lamberth)

Uden for sit hus har den 27-årige landkvinde sin egen lille urte- og køkkenhave. (Foto: Søren Jul Lamberth)

Jeg har brugt Tinder meget, men fordi jeg arbejder fra klokken 02, så sover jeg altså, når fyrene skriver om aftenen, ha ha.

Så samtalerne på Tinder er ofte blevet meget forsinkede, fortæller hun.

Nu er Stine med i TV 2’s “Landmand søger kærlighed”, og det er en udfordring, hun er glad for.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/stine_2.jpg
 (Foto: Søren Jul Lamberth)

Der vokser smukke blomster langs muren i det hus, hvor Stine har sin lejlighed. (Foto: Søren Jul Lamberth)

- Det værste, der kan ske, er, at jeg ikke finder kærligheden, men så har jeg fået en god oplevelse. Når man er single og bor på landet, så er det ikke alle dage, der sker så meget.

Det er lidt skræmmende, at der er så meget fokus på mig, men det har været helt vildt sjovt at møde “knejterne”, siger Stine.

Gæv i gummistøvler

Om den helt rigtige mand er i blandt Stines knejter, det må tiden vise. Men den 27-årige landkvinde håber at finde kærligheden.

- Jeg drømmer om at få min egen lille familie, det kunne være helt vildt hyggeligt, siger hun med et smil.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/stine_3.jpg
 (Foto: Søren Jul Lamberth)

I første afsnit modtager Stine 38 breve fra mænd, der gerne vil på date med hende
– Jeg har aldrig før fået 38 kærestebreve, det var så vildt. Det var en forfærdelig dag, da jeg skulle vælge ud.
Der var mange gode bud – det er stort, at de gutter har turdet skrive, siger hun med et smil. (Foto: Søren Jul Lamberth)

Stine har været single i et år, og i sin jagt på drømmemanden har hun udelukkende mødt positive reaktioner fra det modsatte køn på, at hun arbejder som landmand.

- Jeg er aldrig blevet afvist, fordi jeg er landmand. Tværtimod oplever jeg, at fyrene synes, det er fedt, at jeg kan køre traktor og går i gummistøvler, fortæller den skønne nordjyde, der ønsker sig en kæreste, som holder af livet på landet og den friske luft, lige så meget som hun selv gør.

- Måske en landmand, som også elsker at være tæt på naturen og dyrene.

Det betyder meget, at vi kan snakke godt sammen, og at vi har en fælles præferenceramme, siger hun.

"Landmand søger kærlighed" har premiere tirsdag d. 11. august kl. 20:00

Sponsoreret indhold