Kendte4. juni 2020

"Landmand søger kærlighed"-Martin skal være far

Martin Rathkjen, der var med i "Landmand søger kærlighed" i efteråret, skal være far for første gang
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190827_cfi9379.jpg
 Foto: Claus Fisker

Da "Landmand søger kærlighed" rullede over skærmen på TV 2 i efteråret, var en af de kærlighedshungrende fyre Martin Rathkjen, der bor i et nedlagt landbrug nær landsbyen Sørvad i det vestlige Jylland.

I programmet endte han sammen med Mila, men forholdet løb ud i sandet, efter kameraerne forlod gården.

Det sendte Rathkjen på Tinder, hvor han mødte en sød pige, og tilbage i januar afslørede han over for Ekstra Bladet, at han havde set hende i fem uger, og at det tegnede godt.

Og man må sige, at landmandens mavefornemmelse holdt stik, for nu kan Martin fortælle, at han bliver far til november.

- Det er en dreng. Og jeg glæder mig meget til han kommer, siger den vordende far til Ekstra Bladet.

Der har været fart på romancen, og Martin og hans kæreste er i fuld gang med at bygge rede. Han fortæller nemlig også, at de er flyttet sammen hos ham.

Sponsoreret indhold