Fartdjævel: Dar Salim fik klip i kortet

Dar Salim  straffes med bøde og klip i kørekortet.

Dar Salim straffes med bøde og klip i kørekortet.

(Foto: Thomas Laursen)

 

Skuespilleren Dar Salim har flycertifikat, og det er måske derfor, han ikke ænsede farten, da han den 15. februar 2017 i en Audi A4 "fløj" forbi en af politiets fartkontroller på Kalvebod Brygge i København.

Strækningen er berygtet, fordi den brede vej med gode oversigtsforhold indbyder til at køre stærkt. Fartbegrænsningen på 60 ændres til 50 kilometer i timen lige præcis der, hvor politiet jævnligt holder parkeret.

Da den nu 42-årige filmstjerne og tv-vært på bilprogrammet Top Gear passerede, kørte han ifølge ordensmagtens måling 72 kilometer i timen.

Det fremgår af et bødeforelæg, som SE og HØR har fået aktindsigt i.

Da Dar Salim har ifølge bødeforelægget overskredet hastighedsbegrænsningen med mere end 30 procent, og det straffes med en bøde på 2.500 kr. samt et klip i kørekortet.

Det er næsten tre år siden den irakisk-fødte filmhelt gik fart-amok på Kalvebod Brygge, men først nu er sagen ved at finde en afgørelse.

Der er afsat tid til behandling af sagen i Københavns byret den 24. januar, hvilket tyder på, at Dar Salim ikke agter at betale bøden og modtage klippet uden kamp.

Dar Salim er særligt kendt for sine roller i »Game of Thrones«, »Underverden« og »Kriger«. Da han sidste år blev hyret til at teste biler i Top Gear forklarede han:

- Jeg er ikke lige så erfaren en kører, som mine to medværter, men jeg elsker fart og har altid gjort det.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close