Nyheder17. januar 2017

Dar Salim flygtede fra Irak: - Det var en kaotisk, ensom og fucked up tid

Skuespilleren Dar Salim måtte som helt lille flygte fra krigshærgede Irak sammen med sine forældre – og familien endte først i Danmark, da han var omkring seks år gammel. Skuespilleren fortæller nu i et interview, at han husker tiden som ”kaotisk, ensom og fucked up”
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/sh-46105.jpg
 (Foto: Dar Salim)

Han er uddannet pilot. Han har vundet en Bodil-pris og fået masser af anerkendelse for sine mange roller på det store lærred.

Men vejen til succes har ikke været uden bump for den 39-årige skuespiller Dar Salim.

Som helt lille måtte hans forældre flygte fra det krigshærgede Irak. Familien flygtede fra Irak, da Dar Salim var blot ét år, men det var først, da han var omkring seks år gammel, at familien endelig kom til Danmark, hvor de slog sig ned på Amager.

I et interview med magasinet M! fortæller Dar Salim, at den turbulente start bar både ”kaotisk, ensom og fucked up”.

- Jeg husker nogle fragmenter. Altså, jeg var et år gammel, da mine forældre rejste, så det er en af de klassiske flygtningehistorier, hvor man rejser op igennem forskellige lande og bor forskellige steder. Jeg tror, vi endte i Danmark, da jeg var omkring seks år. Det var en kaotisk, ensom og generelt bare fucked up tid, fortæller Dar Salim i interviewet.

- Nu har jeg jo en søn i dag, og en barndom drejer sig om at være tryg, at få masser af kærlighed og vide, hvordan tingene hænger sammen. For mig var det præcist det omvendte af, hvad man kunne ønske for sine børn. Men man finder sine ligesindede og finder sin familie et andet sted. Og så finder man ud af det sammen, tilføjer han i interviewet med M!.

I 2002 valgte Dar Salim at uddanne sig til pilot, men han nåede ikke at tilbringe meget tid i luften, før at han ved et tilfælde blev skuespiller. En kammerat lokkede han til casting på TV-serien ”Forsvar”:

- Dengang vidste jeg ikke engang, hvad en casting var. Så endte jeg med at få hovedrollen i en lille tv-serie. Der ramte det mig bare. Forestil dig, at du har gjort noget i dit liv, hvor du kan mærke, at tingene går op i en højere enhed; din lyst, dit talent, dine evner – at det hele føles naturligt. Det var det, der skete. Men jeg var samtidig jo på vej i en helt anden retning – at blive pilot – så det fortsatte jeg med i mange år, fortæller Dar Salim i interviewet og tilføjer, at skuespilkarrieren alligevel lokkede for meget.

- Jeg kunne mærke, at det var det, mit hjerte trak imod, men jeg skulle også have min hjerne med, hvilket tog lang tid. Det var jo en sindssyg beslutning at smide en karriere som pilot væk, som jo nærmest var en umulighed set fra mit udgangspunkt, og så lykkes med det. For hvor mange skuespillere lykkes egentlig? Det er fandeme ikke mange, fortæller Dar Salim.

Dar Salim har for tiden aktuel i den danske drama- og actionfilm ”Underverden”. Du kan vinde billetter til filmen her.

Herunder kan du se et stort galleri med billeder af Dar Salim:

Dar Salim - billeder af skuespilleren

Sponsoreret indhold