Kendte28. januar 2021

Elijah Wood fylder 40 år: Hurra for Hobitten

Skuespilleren Elijah Wood runder torsdag en fødselsdagsmilepæl
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/frodo_4.jpg
 (Foto: MEGA)

Den amerikanske skuespiller Elijah Wood fik sit helt store Hollywood-gennembrud, da han i 2001 for første gang kunne opleves som Frodo Baggins i “Ringenes herre”-trilogien, men den 40-årige stjerne har faktisk arbejdet i filmbranchen hele sit liv.

Som barn fik han stor ros for sin medvirken i film i 1993 som “The Adventures of Huck Finn” og “The Good Son”, hvor han i sidstnævnte spillede sammen med 90’ernes helt store “Alene Hjemme”-barnestjerne, Macaulay Culkin. Og som teenager kunne Elijah spottes i filmen “Flipper” fra 1996.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/frodo_6.jpg
 (Foto: MEGA)

Som barn blev Elijah Wood rost for sit skuespil og er blandt andet blevet kaldt “en af de mest talentfulde børneskuespillere i Hollywoods historie” af den amerikanske filmanmelder Roger Ebert. Her er han i “The Good Son” fra 1993. (Foto: MEGA)

Det var dog først med filmatiseringen af Tolkiens klassiske fantasyfortælling, at der for alvor kom fart på karrieren, og efter at have spillet hovedrollen i alle tre “Ringenes herre”-film fik han i den grad slået sit navn fast i Hollywood.

Det blev efterfølgende til en række spændende roller, hvor Elijah lader til især at være gået efter de mindre filmproduktioner.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/frodo.jpg
 (Foto: Ronald Grant Archive)

Det var rollen som Frodo Baggins i Peter Jackson-filmene “Ringenes herre”, der sikrede Elijah det helt store gennembrud. De tre film har formået at indtjene mere end 18 milliarder kroner på verdensplan og har desuden høstet et svimlende antal priser. (Foto: Ronald Grant Archive)

Mere end 10 år efter han første gang spillede Frodo Baggins, vendte han dog tilbage til den helt store Hollywood-indspilning for at genoplive rollen som den lille hobbit – med en lille birolle i “Hobbitten: En uventet rejse” fra 2012. En film, der ligesom de forrige Tolkien-film var en gigantisk publikumssucces, både i USA og i resten af verden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/frodo_3.jpg
 (Foto: MEGA)

Elijah Wood fotograferet på Sundance Filmfestival i 2017, hvor han var særligt begejstret for at gøre reklame for sin nye film, “I Don’t Feel at Home in This World Anymore”. Filmen vandt juryprisen på årets festival og kan opleves på streamingtjenesten Netflix. (Foto: MEGA)

Et liv som dj

Det vides ikke nøjagtigt, hvor mange penge Elijah Wood sikrede sig ved at medvirke i de Oscar-vindende “Ringenes herre”-film, men han skulle efter sigende have sig en solid formue på omkring 120 millioner kroner, og det har i hvert fald været nok til, at der kan dyrkes andre interesser.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/frodo_2.jpg
 (Foto: MEGA)

Fra 2011 til 2014 spillede Elijah rollen som Ryan Newman i tv-serien “Wilfred”, og noget tyder på, at filmstjernen fik smag for at lave fjernsyn. I 2016 fik han nemlig rollen som Todd Brotzman i komedieserien “Dirk Gently’s Holistic Detective Agency”. (Foto: MEGA)

Elijah Wood er nemlig glad for at svinge med plader og kan derfor til tider også opleves som en del af dj-duoen Wooden Wisdom.

– Vi spiller kun vinylplader, og vi spiller alt fra 70’erne og frem til 90’erne, har han tidligere fortalt til tv-vært Seth Meyers.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/frodo_5.jpg
 (Foto: MEGA)

Det er ikke kun kæresten, Mette-Marie Kongsved, der kan kalde sig dansker. Elijah Wood har nemlig selv danske rødder. Han har tidligere udtalt, at hans mormor var dansker. (Foto: MEGA)

Derudover har Elijah også sit eget pladeselskab, Simian Records, ligesom han også har lagt stemme til adskillige tegnefilm og serier.

https://imgix.seoghoer.dk/frodo_1.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Elijah Wood har siden 2017 været sammen med den danske filmproducer Mette-Marie Kongsved, 29. Parret mødtes under indspilningerne til filmen “I Don’t Feel at Home in This World Anymore”, og i februar 2020 kunne de byde deres første barn, Evan, velkommen til verden. (Foto: Ritzau Scanpix)

Det forventes, at han senere på året kan opleves i film som “L.A. Rush” og “No Man of God”.

Sponsoreret indhold