Kendte8. juni 2017

Vanvittig video: Dykker filmer øjeblikket, han angribes af haj

En vanvittig video viser øjeblikket, hvor en haj dukker op ud af det blå og bider en dykker i benet. Heldigvis slap dykkeren med livet i behold – men han måtte dog gennemgå en tre timer lang operation. Se den hårrejsende video her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hajangreb_0.jpg
 (Foto: YouTube)

Er du én af dem, der får hjertebanken bare ved tanken om hajer? Ja, så er du formentlig en af dem, der IKKE skal se denne video.

Videoen viser nemlig det rystende øjeblik, hvor en dykker blev bidt i benet af en haj, mens han undervandsfiskede i vandet ud for Floridas kyst.

Den hårrejsende video er filmet sidste søndag, hvor amerikanske Parker Simpson var i gang med at spydfiske sammen med en kammerat i Middle Sambo-revet ud for Boca Chica i Florida.

Parker Simpson fik hurtigt en fisk på krogen, men lykken varede kort: Lige pludselig dukkede en stor haj op – og den bed resolut Parker Simpson i benet.

Du kan se den hårrejsende video i bunden af denne artikel.

Heldigvis reagerede Parker Simpsons dykkermakker lynhurtigt og fik jaget hajen bort ved at bruge sit spyd.

Efterfølgende blev Parker Simpson hastet på hospitalet, hvor han måtte gennemgå mere end tre timers operation i sit ben.

Men han slap med livet – og benet – i behold.

Du kan se videoen herunder:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold