Kendte30. august 2019

Derfor søgte Liam om skilsmisse fra Miley

Det var en række fotos af Miley Cyrus, der fik Liam Hemsworth til at tage den endelige beslutning om at blive skilt
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/feb_19.jpg
 (Foto: MEGA)

Miley og Liams forældre håbede, at de to stjerner bare havde brug for lidt tid fra hinanden, før de fandt sammen igen, men sådan skulle det ikke være. Efter et par ugers mudderkast søgte Liam Hemsworth om skilsmisse.

Nu ved vi formentlig, hvad det var, der fik ham til at tage den endelige beslutning om at blive skilt fra Miley Cyrus.

Kilder fortæller til mediet Us Weekly, at det var en række paparazzobilleder af Miley Cyrus sammen med Brody Jenners eks Kaitlynn Carter, der gjorde, at Liam Hemsworth pludselig fik nok og gav ægteskabet dødsstødet.

- Han troede, de kunne finde ud af det, men det blev ødelagt af alle de billeder af hende og Kaitlynn, siger en insider til mediet.

I dagene efter bruddet var officielt, men Miley og Liam endnu ikke havde besluttet at blive skilt, dukkede der rigtig nok en masse billeder op af "Nothing Breaks Like a Heart"-sangerinden, der hyggede og kyssede med Kaitlynn Carter, der brød med ekskæresten Brody Jenner i juni sidste år.

At Miley Cyrus var så åben omkring forholdet til Kaitlynn var det, der fik Liam Hemsworth til at tage valget om, at han ville skilles.

- Liam kommer fra en meget konservativ familie, og hans familie gik helt agurk over det, forklarer kilden.

Om det var billederne af Miley Cyrus med en anden kvinde, eller om det var det faktum, at hun var hurtigt videre til en ny, melder historien ikke noget om.

Det ser dog ud til, at Miley Cyrus stadig ser Kaitlynn Carter i dag. I hvert fald var Kaitlynn med til mandagens prisuddeling MTV Video Music Awards 2019, hvor Miley optrådte med sin nyeste single "Slide Away", der hander om at glide ud af et forhold og af flere er blevet opfattet som en sang om Liam.

Efterfølgende blev Miley og Kaitlynn spottet hånd i hånd i New Yorks gader og på natklubben Up&Down.

Kaitlynn Carter er blandt andet kendt fra den nye sæson af MTV-serien "The Hills", der hedder "The Hills: New Beginnings".

Sponsoreret indhold