Kendte29. september 2020

Dennis dropper salg

Kendisfrisøren har i et år forsøgt at sælge sin luksuslejlighed - nu bliver han og sønnen Lucas boende.
https://imgix.seoghoer.dk/baby_5.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

I et år har kendis-frisøren og makeup-artisten Dennis Knudsen ledt efter en køber til sin 213 kvm. store luksuslejlighed i København.

Men ingen har vist interesse for eller været i stand til at betale 14,8 mio. kroner for 5. sals-boligen, der blandt andet har en 120 kvm. stor tagterrasse.

-Den har været til salg i et år, og det er ikke lykkedes at sælge den, så nu bliver Lucas og jeg boende, siger 57-årige Dennis Knudsen, som blev far til Lucas i juni sidste år. Det skete med hjælp fra en amerikansk rugemor.

- Jeg satte min bolig til salg, fordi jeg var bange for, at Lucas skulle finde på at kravle op over indhegningen på terrassen og falde ned. Det var meningen, at vi ville flytte til en nærliggende 1. sals lejlighed, der er omgivet af blød bevoksning, der kunne afbøde et fald, hvis det ulykkelige skulle ske, at han faldt ud over indhegningen, siger Dennis Knudsen til SE og HØR.

Dennis Knudsen købte lejligheden for 15.461.227 kr. i 2018. Da han sidste år satte den til salg, forlangte han først 16,5 mio. kr. - og siden fulgte to prisfald, så boligen senest kunne overtages for 14,8 mio. kr.

- Jeg har byens bedste lejlighed, så nu bliver vi boende og nyder den og vores store tagterrasse. Jeg kan jo ikke sætte et elektrisk hegn op, så jeg må finde en anden løsning, så der ikke sker ulykker.

Dennis Knudsen er tilfreds med, at han ikke længere skal lade sig stresse af et boligsalg, en flytning og det der følger med. Men lejligheden kan stadig købes - men nu vil et salg ske til en væsentlig højere pris.

- Så bliver det til et beløb i nærheden af 17,5 og 18 mio. kroner, slår Dennis Knudsen fast.

Sponsoreret indhold