Kendte4. juli 2020

Dennis Knudsen efter rystende tv-program: Lucas har reddet mit liv

Stylistens største bekymring var, at hans egne psykiske lidelser skulle gå i arv til sønnen. Efter diverse tests kan de nu se fremad.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dennis_knudsen_4.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Siden har var helt ung, har Dennis Knudsen lidt af både angst og depressioner, og efter at han har fået Lucas, har tanken plaget ham, om hans lidelser var gået i arv til sønnen.

Men det er der heldigvis intet, der tyder på. Hverken i stylistens egen dna eller i 1-årige Lucas’ gener.

I forbindelse med TV 2’s program ”Succes mod alle odds” fik Dennis Knudsen lavet en dna-test, og efterfølgende er også Lucas blevet dna-testet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dennis_knudsen_1_1.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

– Testen har også givet mig sikkerhed for, at Lucas er min. Tænk, hvis de havde taget fejl af sæden i fryseren. Det ville have været et kæmpechok. (Foto: Mikael Rieck)

– Da jeg sagde ja til at medvirke, vidste jeg, at jeg kunne få et farligt svar, men heldigvis gik jeg fra programmet med oprejst pande. For testen viste, at lidelserne ikke ligger i generne, men i opvæksten, og det var en stor lettelse at få at vide, forklarer Dennis.

Misbrugt af farfar

I TV 2-programmet fortæller stylisten om sin opvækst, der var præget af hans fars psykiske sygdom og alkoholisme, og at han som stor dreng blev misbrugt af sin farfar.

– Min far led af malersyndrom og drak for meget og led desuden af en psykisk sygdom. Han døde, da jeg var 21 år.

Da jeg var en stor dreng, begik min farfar overgreb mod mig ved at trække sig tæt ind til sig og gnide sig op ad mig. Bagefter gik han på toilettet og låste sig inde. Jeg tror, at han i virkeligheden var homoseksuel, for han havde en klar feminin side og var balletdanser på Pantomimeteateret, fortæller Dennis Knudsen, der er overbevist om, at farfaderen holdt af ham.

– Men det, han gjorde mod mig, har givet mig ar på sjælen. Og den usikkerhed, jeg levede med både på grund af det og på grund af min fars sygdom og alkoholisme, betød, at jeg i min opvækst altid var ængstelig.

Derfor har det bekymret mig, hvad jeg giver videre. Men jeg ved nu, at min angst og depression ikke er arvelig, men ligger i opvæksten, forklarer han.

Passer på sønnen

Dennis Knudsen gør derfor alt for, at Lucas, der lige er fyldt et år, skal have en god og tryg barndom.

– Han skal fyldes op med kærlighed, så han vokser op som en glad og tillidsfuld dreng, siger Dennis Knudsen.

– Som forælder har man det ansvar, at de chips, barnet har i hjernen, bliver fyldt op med noget positivt. For eksempel hvis vi ser en edderkop, så synger jeg ”Lille Peter Edderkop” for ham, så det bliver noget positivt og ikke noget farligt og ulækkert.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dennis_knudsen_2_3.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Lucas er sprudlende glad og tillidsfuld, og det varer ikke længe, før han kan gå.
– Men han er ikke altid så rolig som nu, han har et kæmpetemperament, siger den lykkelige far. (Foto: Mikael Rieck)

Den 57-årige stylist er fuldt ud bevidst om, at han er en gammel far, der skal holde sig ung og frisk i mange år endnu.

– Derfor er jeg er også blevet MR-scannet for at sikre mig, at jeg ikke fejler noget. Heldigvis er jeg fuldstændig fit, siger Dennis Knudsen, der rent helbredsmæssigt godt kan kalde sig selv superfar.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dennis_knudsen_4_1.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Midt i coronakrisen har stylisten åbnet en kæmpe salon, House of Dennis Knudsen, midt i København.
– Salonen giver Lucas og mig en stabil hverdag, og det er vigtigt, da jeg regner med at være på arbejdsmarkedet 15-20 år endnu, siger Dennis Knudsen. (Foto: Mikael Rieck)

Han har fornyet mod på livet, efter at han har fået Lucas, og midt i coronakrisen har han åbnet et nyt stort skønhedsunivers midt i København – House of Dennis Knudsen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dennis_knudsen_3_2.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

– Jeg er så glad og stolt af mit nye skønhedsunivers, hvor jeg også selv vil have kunder flere dage om ugen, mens Lucas er i vuggestue, siger Dennis. (Foto: Mikael Rieck)

– Havde jeg ikke fået Lucas, er jeg ikke sikker på, jeg gad blive gammel. At få Lucas er svaret på den ultimative kærlighed. Livet giver mening, og jeg gider arbejde videre. Uden Lucas havde jeg måske ædt og drukket mine penge op. Så Lucas har reddet mit liv.

Sponsoreret indhold