Kendte20. august 2023

De kendte lider i flok: Adhd-klubben

Gruppen af kendisser med opmærksomhedsforstyrrelse vokser støt hvert år. Senest er Mascha Vang stået frem
Mascha Vang
Influenceren har fået medicin mod adhd og sin migræne, og hun jubler, da hendes livskvalitet er steget gevaldigt.
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: "Bagedyst"-vinder Sæþór Kristínsson afslører diagnose: - Jeg har adhd

Siden Mascha Vang, 44, sidste år fik stillet diagnosen adhd og startede på medicinering, har hun som en positiv følgevirkning fået færre af de migræneanfald, som hun har været plaget af i en voldsom grad i mange år.

– Jeg har en utrættelig Pippi-popcornhjerne, som jeg ikke er i tvivl om, netop har været medårsag til mange migræneanfald, lyder det fra hende.

Endnu et plus er, at hun med medicinen nu sover meget bedre og heller ikke længere har angst for, hvornår det næste migræneanfald kommer.

Jesper "Jokeren" Dahl
 Foto: Mikael Rieck

Jeg har fået en adhd-diagnose, og det har betydet, at jeg pludselig forstår, hvorfor jeg har haft brug for at fylde mig med så mange rock'n'roll tilsætningsstoffer gennem livet, fortalte Jesper ”Jokeren” Dahl i 2017, hvor han lagde sit liv helt om.

– Nu er jeg korrekt medicineret, så mit liv ser helt anderledes ud. Det føles lidt som et mirakel. Men det er lidt ærgerligt, at jeg først skulle finde ud af det nu, for jeg forstår mit liv meget bedre, alt fra min skolegang til mit voksenliv giver mening for mig, sagde han dengang.

Geggo
 Foto: Mikael Rieck

– Det er rigtigt, at jeg i en ung alder blev diagnosticeret med adhd.

Det er ikke noget, jeg hverken er medicineret eller er i behandling for, ej heller er det noget, jeg taler så meget om, forklarede Geggo og stillede spørgsmålstegn ved, om hun stadig har det.

Felix Smith
 Foto: Jesper Sunesen

Trods en kraftig mistanke om, at han lider af adhd, tog det mange år, før 46-årige Felix Smith fik bestilt en tid til udredning. I dag fortryder han, at han ikke fik diagnosen og de fornødne redskaber noget før.

– Det ville jeg gerne have vidst tidligere i livet. For så kunne jeg have forberedt mine partnere bedre på livet med mig.

– Det har også været pointen i forhold til at få diagnosen. At jeg til fremtidige partnere kan sige, at jeg har den her diagnose, og det betyder det her, når man skal leve sammen med mig. Og det skal du tage stilling til, om du kan leve med, for det er ikke noget, jeg som sådan kan lave om på, fortalte han for nylig i podcasten ”adhd med Manu Sareen”.

Linse Kessler
 Foto: Jesper Sunesen

57-årige Linse Kessler talte første gang om adhd i programmet "Linse på tur", hvor hun var på tur med Manu Sareen, som selv lider af adhd.

Deres samtale fortsatte i "Familien fra Bryggen", hvor Linse senere afslørede, at hun blot ved at snakke med en psykiater, var blevet diagnosticeret.

Oliver Bjerrehuus
 Foto: Mikael Rieck

Lige pludselig kunne jeg huske: ”Det skal jeg i morgen, det skal jeg i overmorgen og en uge frem” for første gang i mit liv. Og så kunne jeg jo godt se, at så er man i stand til at træffe nogle fornuftige beslutninger, fortalte Oliver Bjerrehuus, 47, for nylig i DR-serien ”Mere voksen end Bjerrehuus” om sin adhd-diagnose.

Medicineringen har ifølge sønnen Oscar også haft positiv indvirkning på Olivers evner som far.

Caroline Fleming
Caroline Fleming med sønnen Nicholas. Københavnerpremiere på Tarzan Dato: 29.11.2019 Sted: Falconer teatret Foto: Copyright : Martin Høien/Aller Media Danmark
 Foto: Martin Høien

Både Caroline Fleming, 47, og sønnike lider af opmærksomhedsforstyrrelsen. Det var efter, Nicholas, 13, var blevet diagnosticeret, at mama Fleming også fik diagnosen. Hun havde aldrig selv skænket adhd en tanke, men for hendes omgangskreds, gav det mening.

– I det øjeblik jeg delte diagnosen med mine tætteste veninder, sagde de med det samme: "Det har vi da vidst i mange år", fortalte hun i 2021.

Mette Cornelius
 Foto: Søren Jul Lamberth

Lige som Caroline Fleming blev Mette Cornelius, 42, diagnosticeret med adhd kort efter hendes søn Vester fik samme diagnose.

Da hun skulle fortælle sin mor, at hun havde fået lidelsen, pressede tårerne sig på.

– Jeg kom til at tænke på den unge version af mig, som flyttede hjemmefra og skulle klare sig selv. Hvor meget jeg bøvlede med alle mulige ting. At organisere mit liv, min hverdag, lave mad, har hun fortalt i et interview med Psykiatrifonden.

Sus Wilkins
 Foto: Martin Høien

Skønne Sus Wilkins, 34, er altid her, der og alle vegne. Og det er der en forklaring på.

For hendes adhd gør det svært for hende at lave det samme i lang tid ad gangen. Det har skuespilleren, modellen, danseren og dj’en tidligere fortalt til Magasinet Liv.

Manu Sareen
 Foto: Mikael Rieck

Manu Sareen, 56, følte sig mærkelig i sin barndom og ungdom.

Han fik diagnosen adhd som 51-årig og fandt ud af, at det var opmærksomhedsforstyrrelsen, der havde fået ham til at føle sig anderledes. Det har han fortalt til Femina.

Da han fik diagnosen, skulle han lige sluge den, men i dag er han formand for adhd-foreningen og bestyrer podcasten "adhd", hvor han taler med andre om at leve med diagnosen.

Sponsoreret indhold